EN PERGOLA EFTER MIT HOVED

Jeg har i en del år – siden vi fik lavet de to store bede midt i græsplænen – været ked af det sidste store stykke græsplæne, der bare lå der og så trist ud. Der skulle ske noget! Jeg har tænkt mange tanker og vendt dem med Gud og hvermand, og der er sikkert ikke så få, der har spekuleret på, om jeg mon nogensinde kunne tage en beslutning. Jeg har fået mange input, men var ikke helt lykkelig for dem.Jeg vidste at haverummet skulle indeholde en pergola, men hvor skulle den placeres, hvor stor skulle den være? En dag, da Karina var på besøg, gik hun resolut hen til bøgehækken og sagde “HER”. Javel, så bliver det sådan – og så kom der endelig skred i sagerne.

Vi startede med at fjerne græs fra det areal, der i første omgang skulle være pergola, og så blev der målt op, tænkt endnu mere og til sidst sat pinde i jorden, hvor stolperne skulle graves ned.

Allerede da pergolaen var halvt færdig begyndte der at tegne sig et helt andet billede af haverummet. Stolperne blev malet sorte, og det samme gjorde de lægter, der skulle bruges til resten af pergolaen. Så var vi nået til oktober 2013, hvor der var lagt stenmel i bunden og plantet roser og clematis. Så langt så godt, og så ville vi fortsætte når det blev forår igen.

Der var jo stadigvæk alt for meget græs, og det hele skulle væk! Så kom Lone på besøg, gik ud i haven medbringende en blyant og et lille stykke papir. Hun tegnede en skitse – og så var vi videre. Vi skulle udvide pergolaen og lægge fliser, sagde hun. Hun vidste slet ikke, at hun legede med ilden, for er der noget min mand hader, så er det at lægge fliser. Jeg fik ham dog overtalt, og i løbet af sidste sommer fik vi kørt resten af græsset væk. Heldigvis bor vi ved siden af en landejendom, hvor der er masser af høns, og de var glade for græstørvene. Da græsset var væk, og der var gravet lidt ekstra jord af, lagde vi et tykt lag stenmel – og så ventede vi ellers igen.

Sommeren var jo dejlig lang, varm og tør, og jeg blev i et kort øjeblik (meget kort) fristet til ikke at få lagt fliser alligevel. Jeg sad mange aftener ved bålet med bare fødder i det varme stenmel og drømte mig bort til eksotiske strande. Men det ville også være et eldorado for vores egne og kvarterets katte – sikke et dejligt stort toilet!

Kort før sommerferien kom der så endelig en brolægger (ja, det måtte der altså til), og så gik vi endelig ind i den sidste fase af projekt pergola.

Vi valgte at få lagt en såkaldt rådhusbelægning af 40 x 40 cm betonfliser med chaussesten imellem. Jeg synes, det er én af de pæneste belægninger, der findes, fordi den både er smuk og neutral. Den “stjæler” ikke noget – den er der bare!Belægningen nåede at blive færdig lige inden vi tog på ferie, så vi kunne straks komme i gang med det sidste stykke ved siden af pergolaen, da vi kom hjem.

 

Her blev der lavet en sti og et enkelt bed, der grænser op til den nye konstruktion på pergolaen. I hjørnet blev der lagt brænde, men så der stadigvæk er plads til at klippe bøgehækken. Foreløbig er der sat brædder på højkant som adskillelse mellem sti og bed, men disse bliver skiftet ud med store marksten, efterhånden som vi finder dem. Se det lige for jer: Roser og clematis, der slynger sig op ad stolperne – det bliver smukt!Oprindelig havde vi planlagt et “indbygget” ildsted, men det gik vi væk fra igen, da vi så den dejlige store flisebelægning. Her kan hele familien sagtens sidde en varm sommerdag, og så er der rigelig plads til en masse krukker.

Endnu en fordel er, at det resterende græs nu kan slås på under et kvarter og der er stadigvæk en lang strimmel græs tilbage til at spille petanque på. Jeg tror ikke, der bliver nedlagt mere græs i haven!

Vi er super glade for vores nye haverum, og selvom vi var længe om at komme i gang, har vi ikke et sekund fortrudt, at det tog så lang tid. Det betaler sig at vente på den rigtige løsning. Tak, Lone og Karina!