ANNONCE

onsdag den 11. februar 2015

HJÆLP, MINE MULDVARPE GØR MIG DESPERAT!

HAVEBREVKASSEN

Hanne har skrevet til brevkassen for at høre, hvad hun skal gøre med sine mange muldvarpe.

SVAR: HANNE BACHMANN ANDERSEN, HAVEPANELET
FOTO: LONE








Muldvarpe
Kære Havefolket

Jeg skriver til jer, fordi jeg er blevet desperat! Der er kommet muldvarpe i vores have, og det problem har I selvfølgelig hørt om før, måske endda selv oplevet det. Vi har prøvet med fælder, men ikke rigtig haft held med den metode.

Nu har vi et abonnement med et skadedyrsfirma, som kommer efter behov, ca. 1 gang om ugen, men muldvarpen/muldvarpene forlyster sig alligevel rigtigt i den regnvåde jord. Har I en god idé til at klare dette problem? 

Mvh Hanne, 
Nr. Alslev

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


Kære Hanne,

Der findes en plante, der på engelsk hedder Mole plant. Det drejer sig om korsvortemælk, Euphorbia lathyris, og den skulle evne at skaffe dig af med dine muldvarpe.

Det er et kendt og tilbagevendende problem med de undergravende dyr, hvis du har vandlidende jord. Min egen have er stor med forskellige jordtyper, og her har både muldvarpe og mosegrise deres "gang", hvor jorden er fugtigst. Jeg har desværre ikke det endelige bud på, hvordan du slipper af med muldvarpene, men følgende tips kan måske i en skøn sammenblanding afhjælpe problemet:
  • Fortsæt med skadedyrsfirmaet
  • Dræn, hvor jorden er mest våd
  • Sørg for at du har masser af planter, som bruger vandet fra jorden – du skal gå efter de vandkrævende af slagsen. Evt. stauder??
  • Prøv at så Mole plant i en bræmme
Til sidst vil jeg blot trøste med, at muldvarpe er rovdyr og æder bl.a. regnorme, mens mosegrise er vegetarer og æder planterødderne – vær glad for, at det er muldvarpe, du har problemer med.

Mange "undergravende" hilsner
Marianne Bachmann Andersen
www.hortusadvising.dk


Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet. 


Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.
Du kan også læse mere om HAVEFOLKETs havepanel og de eksperter, der står klar til at svare på dine spørgsmål. Find dem her.

8 kommentarer:

  1. Kære Marianne

    Tak for svar på mine undergravende plager! til en start vil jeg sætte mig ned og slappe af ved tanken om, hvor heldig jeg er ved ikke at have mosegrise (endnu!).

    Mole plant er en ukendt plante for mig, og den er da værd at kigge nærmere på, allerbedst vil det jo være at få kendskab til andres erfaringer med den.

    Idéen med vandkrævende planter tager jeg til mig, men nogen let opgave er det ikke, da muldvarpene boltrer sig i et område, hvor der er rigtig mange gamle og store træer samt buske, faktisk forsøger jeg at anlægge en skovhave, men om sommeren skal jeg vande og vande, fordi træerne drikker rigtig meget.

    Jeg tror, at jeg vil slutte her, for jeg kan mærke på mig selv, at du har sat en masse i gang i mit hoved, og det er nok kun interessant for undertegnede!

    Kh
    Hanne

    SvarSlet
  2. Måske ikke det sundeste, - men fortynd tredobbelt salmiak spiritus med 4 x vand. Hæld lidt af blandingen ned i gangen og den forsvinder 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte

      Ja, det er skrappe sager med salmiakspiritus, men det er det også med muldvarpemandens piller.

      Der er det problem med det middel, som du har haft held med, at dyrene ikke udryddes. Vi har en ret stor grund, og hvis vi anvender et eller andet "husråd" (urinalkugler fx), så indtager de da bare et nyt sted. Og så er vi lige vidt, om ikke værre stillet.

      Men jeg glæder mig på dine vegne over, at du har fundet en metode, der virker for dig.

      Kh
      Hanne

      Slet
  3. Generelt kan man kun holde mulvarpe nede ikke helt væk, desværre. Men jeg syntes osse der er ekstra mange i år. Vores urtehave er fuldkommen rodet rundt, fliserne skal lægges helt om for de er undermineret, i gårdhaven roder de rundt, guderne må vide om de nyplantede stauder overlever roderiet,. Vi har fanget en halv snes stykker i fælder, men der kommer bare nye ind fra markerne. Hvis vi havde gemt skindet fra de muldvarpe vi har fanget gennem tiden ville jeg have en meget fornem pels.
    Det værste er at mus og sommetider mosegrise flytter ind i nogle af gangsystemerne og så er krokus mv i fare. Jeg sætter alm musefælder op og de klapser da nogle stykker, men jeg håber vores nyansatte firbenet musejæger snart finder ud af hvad den er ansat til. Rovfuglene tar nu osse deres part heldigvis, så må jeg tilgive dem der smutter en solsort engang imellem.
    Det er bare om at forsætte jagten ubønhørligt, ellers bliver de utysker for ustyrlige. pøj pøj
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor

      Du er sandelig hårdt ramt! lidt af en gyserhistorie.

      Når der er så mange muldvarpe i år, hænger det vel sammen med, at det har regnet helt utrolig meget i flere måneder, rigtig guf for "de underjordiske".

      Jeg tror helt bestemt, at din kat finder sig fint til rette i "paradiset", jeg har læst et sted, at selv katte kan tage muldvarpe. Vores katte har nu ikke lært den kunst, men måske din kat udvikler sig til en sand mester.

      Jeg ønsker dig rigtig god fangst, på den ene eller den anden måde!

      Kh
      Hanne

      Slet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Jeg havde problemer med muldvarp i min have, så bestilte jeg noget revira mod muldvarp, og nu er min have helt fri for dem
    Dette kan købes på hjemmesiden: revira.dk og er en rigtig god løsning da det hverken er farligt eller lugter.

    SvarSlet

ANNONCE