ANNONCE

onsdag den 4. februar 2015

MYTER OM DEN VILTRE EFEU

TEMA: HØJDER I HAVEN

Efeu kan skabe dramatik og eventyrstemning. Men den er så grokraftig, at den også kan vokse et hus over ende! Der hersker til og med mange myter om, hvorvidt efeu udgør en skadesfaktor på murværket, og det kommer vi med den nyeste forskning om her.

TEKST & FOTO: MARIANNE





Efeu har virkelig format indenfor kategorien af højdespringere i haven. Den er vidunderlig, magisk, og alligevel er den såre almindelig. Hvor den får lov, kan den overgro et helt bed og kvæle alt, der vokser samme sted. Den kan klatre op ad al ting, og er derfor en vanvittig god plante til at camouflere diverse mindre heldige bygningskonstruktioner. Men sagt i samme åndedrag er den også en plante, der kan skabe ravage på ret kort tid.

Efeu, hedera

MYTHBUSTER
Der findes mange myter om efeu, så her kommer en oversigt over sandt/falsk.

Efeu, hedera
"Efeu er giftig"
Sandt! 
Såvel plante som bær er giftig.

"Efeus rødder skader murværket"
Falsk!
Efeu har klatrerødder, men suger sin næring fra rødderne i jorden. Den kan hurtigt indtage en hel murflade og så kryber den til vejrs. Fjerner man planten fra murfladen, er muren intakt, men den er mærket efter alle røddernes hæftninger, så muren skal renses grundigt ned igen bagefter. Nogle hævder oven i købet, at planten direkte beskytter murværket.

"Det er risikabelt at lade efeu vokse op ad huse"
Sandt!
Hvorfor nu det? Den skader jo ikke muren! Men jo, det er det alligevel. For dens grokraft er så voldsom, at den kan krybe ind i vinduesfugningerne, op under skunke, op under lofter og det fortælles endda, at naboer og husejere er blevet stillet overfor store erstatningskrav, fordi planten er vokset over ende og er kravlet ind og har ødelagt tagkonstruktionen. Du bliver - hvis du har den voksende på dine husmure - nødt til at bese den jævnligt og holde den i ave med grensaksen.

"Efeu skader træer"
Sandt og falsk!
Mange træer har selskab af efeu, og planten tilføjer en meget interessant dimension til træet, stemningen og synsindtrykket, hvor træet vokser. Og et almindeligt æbletræ på 25 år og deromkring kan sagtens klare besøget af planten i mange år. Men man skal vide, at den med tiden vil kvæle træet. Ikke af mangel på vand, men af mangel på sollys til grene og løv.

Efeu, hedera


Men smuk er den. Og robust og stedsegrøn, og når den når alder og skelsår ændrer planten sine blades form og sætter i øvrigt både blomst og bær. Og én ting er sikker: Du har dekorationsmateriale året rundt lige uden for døren. 


Læs mere om efeu her: Efeu året rundtHedera helixFlet en kugle af pil til din efeuEfterårsstemning ved hoveddøren

4 kommentarer:

  1. Ja den er vel lige så risikabel på murværk som vildvin. men smukkere faktisk.
    Jeg plantede for et par år siden efu i min gyselige tjørnehæk i håbet om den ville vokse op og gøre hækken grønnere og lidt pænere, Endnu er den ikke rigtig begyndt at gå i højden men den har kommet med nogle flotte lange skud så jeg håber at i år vil den begynde at kravle, den må meget gerne blive rigtig vild og voldsom.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  2. Tja...da jeg flyttede ind her...var der en bette efeu nede i det ene hjørne af haven....synes stadig ikke den er vokset særlig meget...så måske det er en langsomtvoksende efeu...hvis noget sådant findes?? Tror den er vokset 50-70 cm på 4 år!

    Når vi har fået malet plankeværket til foråret, er det min plan at det så vidt muligt skal dækkes af planter...og har da overvejet efeu...men er mildest talt ikke særlig imponeret over den nuværende efeus grokraft...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther - det er vist med efeu, som med mange andre planter. Hvis den har gode betingelser vokser den så det er en lyst. Er betingelserne langt fra de optimale, så står menuen blot på overlevelse - og så har du helt ret, så er der nærmest ingen vækst overhovedet.

      Min erfaring er at den elsker løs jord, med fugt - dog ikke stående vand - og så helst ikke sol hele dagen. Allerbedst trives den vel i en skovbund, så det er de ideelle betingelser.

      De efeu i min egen have, der har det godt, vokser vel nærmest en meter om året. De steder hvor de er "klemte" - i sol og traktose - skal der solid opmærksomhed til for at få gang i bare den mindste vækst :-)

      Måske det forklarer din efeus ringe fremmarch?

      Kh. Lone

      Slet
    2. Hej Lone

      Hm...tja...efeuen står jo sådan set i skygge...kun flimrende solskin i højsommeren...men hvordan jorden er...det ved jeg faktisk ikke...da det var et bed, der var anlagt da jeg flyttede ind. Jeg tror jeg prøver med noget gødning og hjemmelavet kompost til foråret )

      Tak for svaret.

      Slet

ANNONCE