Når jeg tænker på det nordiske landskab er min første tanke et råt og barsk territorium, der mange gange udfordrer vores mobilitet. I samme tankerække kommer de gyldne marker, der på varme sommerdage bages af solens stråler, og den velkendte duft af korn. Du ved, det fremkommelige, kendte og trygge.


LEDER: KARINA

Den nordiske natur har altid fascineret mig. Skovens berusende bøgetræer og den vindblæste hede. Bløde græsenge og brutale klippestykker, kølighed og varme, det er for mig essensen af Skandinavien.

Taler vi om nordiske haver, bliver begrebet lidt mere uklart, for den nordiske have er mange ting. Såvel som det kan være vores bedsteforældres have, der var præget af nytte og flid, kan det også være det rustikke og næsten urørte stykke jord. Sidstnævnte taler til min trang til frihed, og kulturhaven, til min trang til at skabe.

 

Personligt vil jeg gerne have mit lille stykke kultur derhen, hvor vildskab og brutalitet mødes af blid poesi. Hvor blomstrende æbletræer og hvide anemoner danner kontrast til rustikt tømmer, granit og stål. Ikke så megen larm fra ligegyldige dimser og dutter. Ikke så megen lavvande på planternes holdbarhed. Jeg søger robusthed i stauder, buske og træer. Jeg søger et layout præget af naturens komplekse former.

Ønskesedlen er lang. En klippesten på titusinde ton, mindst, samt en birkeskov, jeg kan blive væk i. En græseng bare fordi – og også gerne 12 tønder land, så jeg har et sted at gøre af mine drømme!

Behovet for at vende det hele på hovedet til det mere jordnære, er nok én af grundene til, at Norden har kronede dage i gastronomiens verden og ligeledes i håndværket og arkitekturen. Tendensen er nu også nået til haverne. Planter, der har deres naturlige oprindelse i landskabet udenfor, er blevet det hotte i haveverdenen. Alt hvad der har bæredygtige og økologiske undertoner er på programmet. En sund drejning – og hvem ved, måske ender vi med at holde fast i den.På programmet her hos HAVEFOLKET står der i denne måned en lang række spændende artikler i kø. Blandt andet kan du læse om den hippe havtorn og peberroden, nordens svar på wasabi.

Vi skal også i haven og nyde det nordiske tusmørke i selskab med bål og tændte lanterner. Derudover skal vi på udflugt til Frilandsmuseet og på en stemningstur i oldemors have.

Det var bare for at nævne nogle af vores artikler for måneden.
Vi glæder os til at dele dem med dig.

Velkommen indenfor.

 

 

 


M Å N E D E N S  T E M A A R T I K L E R

HAVTORN, NORDENS CITRON
I de senere år har vi for alvor fået øjnene op for det lille bær, der skulle være så super sundt – og så er det som at få ribs helt uden for sæson. Havtorn bliver hurtigt en favorit i madlavningen, når først man kommer i gang med at bruge det. Vi har set nærmere på det hippe bær.
HYGGE I DET NORDISKE TUSMØRKE
Loungen har vundet indpas i haven,  især i lande med varmere vejr end vores. Loungen også fundet vej til min egen private have. Herfra nydes havelivet omkring bålet i selskab af lanterner og masser af tekstiler.

BRÆNDE UNDER TAG 
At brænde skal ligge beskyttet, er noget enhver med pejs eller brændeovn ved, for hvis du brænder fugtigt eller decideret vådt brænde, kommer der nemt løbesod. Du kan derfor bygge dig et brændehus.

PLANTER I DEN NORDISKE HAVE
Den nordiske havestil byder på smukke elementer og ligeledes på planter. Vi viser her en række planter, der passer flot ind i det nordiske univers.
BÅLHYGGE
At sidde omkring bålet minder én om lykkelige stunder fra studenterfester eller spejderture. Vi nordboere er vilde med det åbne bålsted, hvor vi kan sidde side om side og fortælle historier, mens vi bager snobrød eller popper popcorn over sagte ild. Og så er det for alle aldre.
PÅ FRILAND
Mellem gamle stråtækte huse og smukke nyttehaver, møder vi heste, grise og gæs. Vi er på Frilandsmuseet – et skønt udflugtsmål for hele familien. Kom med os og mærk stemningen og sporene fra en svunden tid.
HØRPLANTEN
Hør er en gammel kulturplante, der er kendt som den plante, man laver hørstof af. Frøene bruges i bagværk og madlavning, men den er også smuk som prydplante i haven.
PEBERROD

Den kaldes Nordens wasabi, og en stærk sag er den. Både stærk som i: Den slår på tungen som snerten af en pisk, og så er den altså også en meget livskraftig karl. Når den først bebor din have, har du den for altid. Herligt, simpelthen! Hør her hvorfor.

STENGÆRDETS ÆSTETIK
Jeg er altid ved at dreje nakken af led, når jeg i bil passerer et stengærde. Jeg stopper allerhelst op. Sidder og mærker tidens tand, dens ånd. Sten bærer nærmest evigheden i sig, og er et robust og dekorativt indslag i haven. Bliv inspireret her.
SNUP IDEEN FRA OLDEMORS HAVE 
Patina og en vis form for ordnet og sirlig “laissez faire” hersker i oldemors have. Se elementerne, snup stilen her og gør det i din egen have!
NOMA – NORDISK MAD
Vi slutter månedens tema om nordiske haver af med mad – nordisk mad. Bogen NOMA handler om restauranten, der har hele to stjerner i Michelinguiden, og om maden selvfølgelig.

 

 


TIDLIGERE ARTIKLER OM EMNET

NORDISKE KØKKENURTER – REBORN
Der er gået mode i at hive de gamle, glemte køkkenurter frem af gemmerne og op på køkkenbordet. Mange af dem kan både nydes for deres pryd og for mavens fryd. Vi kommer her med nogle forslag til, hvad du kan dyrke i din have i år. Alle er også velegnede til krukkedyrkning.

DANMARKS VILDE LÆGEPLANTER
Her er bogen, som uddyber alt det, de andre om lægeurter ikke gør. Og som kommer med den seneste forskning på området, de bedste anekdoter og nogle helt exceptionelle fotos. Jeg er begejstret!OM AT PLUKKE URTER I DEN VILDE NATUR
Du skal vide hvad du gør, inden du plukker løs og tilbereder en lækker salat af “nordiske urter”. Vi giver her nogle tips til, hvordan du plukker på en sikker måde.URTERNE VED ØM KLOSTER
Når jeg flere gange er vendt tilbage til den lidt morbide ruinpark ved Øm Kloster, er det fordi man, ved siden af skeletter og gamle fundamenter, også finder en dejlig urtegård. Tag med på besøg i klosterhaven.

VIKINGERNES KØKKENHAVER
Selvforsyning er jo ikke noget nyt. Det er det, menneskeheden har gjort i årtusinder inden vi blev industrialiseret, fragmenteret og digitaliseret. Bare for at overleve, hvilket den så gjorde. Nu er det oprindelige og autentiske “på mode” igen, og derfor går vi i haverne hos vikingerne for at lære af dem.

KVAN – ENGLENES URT
Når man står overfor en kvan, forstår man godt, at den kaldes “englenes urt”. Hvis man bare lader sine sanser vibrere, så mærker man det luftige, flagrende og flyvske i planten. Det, der på samme tid er prægtigt, jordbundet, helt tyst og fredfyldt. Den har vokset i Danmark siden tidernes første morgenstråle.

HESTEBØNNEN
Hestebønnen er en urgammel sort, der bragte helse til befolkningen i Danmark længe før kartoflens indførelse. Den er smuk, den smager lidt henad edamamebønner i frisk tilstand, og så kan den sås næsten hele året. Skal vi ikke kigge nærmere på den?

PERLEGRØD MED SVAMPE OG GULERODSCHIPS
Perlespelt er kerner fra den gamle nordiske urhvede. Den kan både spises som morgengrød eller som denne nordiske variation af risotto.
RAMSLØG ELLER LILJEKONVAL?
Kend forskel på ramsløg og liljekonval! Det kan ultimativt betyde forskellen på liv eller død, ikke at kunne det.
Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.