ANNONCE

lørdag den 21. marts 2015

HAVTORN

PLANTEPORTRÆT

I de senere år har vi for alvor fået øjnene op for det lille bær. Havtorn bliver hurtigt en favorit i madlavningen, når først man kommer i gang med at bruge det. Vi har set nærmere på det hippe bær. Læs her, før du overvejer at plante busken i din have.

TEKST: MARIANNE
FOTO: KARINA & LONE





Havtorn er et meget velvalgt navn til denne plante. Den vokser ved havet og dens torne er på ingen måde til at ignorere. Særligt ikke, når man vil høste fra den. Så er det på med rosenhandskerne og helst med en spand i nærheden, så du ikke skal bakse med plastikpose eller kurv, når du skal transportere dem hjem.

Planten har også et mere folkeligt navn. "Havtidse" er den blevet kaldt i tidligere tider, og man har brugt den som lægeurt fra middelalderen og helt op til lige omkring 2. Verdenskrig. Så "glemte" vi den, men nu er den blevet genoplivet "fra de døde" via den ekstra fokus og glæde ved de nordiske urter og planter. Særligt er den skattet pga. dens høje indhold af vitaminerne A, B, C og E samt indholdet af antioxidanter og både omega 3 og 7 fedtsyre. Denne nordiske plante er en af "the grand old men", for den har vokset naturligt i Danmark siden sidste istid, dvs. i mere end 12.000 år. I 2015 kan man både finde den plantet i haver og langs motorveje på Sjælland og øerne, men dens naturlige voksesteder er langs Vesterhavskysten, hvor den til gengæld breder sig i store klynger!

Havtorn er det, man kalder for tvebo, dvs. at der både skal en han- og en hunplante til, for at den giver bær. Det er hunplanten, der bærer og den, du kan høste fra. Havtorn er nu faktisk sin sag at have i en have, for den breder sig hurtigt og er nok det, man ville kunne kalde invasiv med rodskud - særligt, hvis jorden er tør og sandet. Derfor vil vi anbefale dig kun at plante den, hvis du har en naturgrund med god plads.Og er der mindre børn i haven, finder de hurtigt ud af, at det ikke er rart at lege, hvor den vokser. Så du skal virkelig ville denne plante, før du planter den i din have.


Sørg for at indsamle bærrene efter frost eller lige inden. Brug som alternativ din fryser til opbevaring i mindst 48 timer, så bærrenes kraftige syre mildnes. Gør du ikke det, vil du væmmes af bærrenes voldsomme syrlighed. Når du tager grenene ud af fryseren er det ualmindeligt meget nemmere at nulre dem af grenene. Så er de lige klar til brug. Skulle du have hang til at anvende alternative midler mod gigt, så er havtorn en oplagt urt (altså bærret), da det historisk set har været anvendt til lindring med rimeligt gode erfaringer.


Du kan også sagtens tørre bærret og anvende det til te. Duft- og smagsnoterne er citrus og  abrikos med en snert af passionsfrugt. Vi har flere opskrifter på anvendelse af det hippe bær, se nederst i denne artikel. 


FAKTA

NAVNHippophaë rhamnoides
DANSK NAVN: Havtorn eller gl. dansk: Havtidse
LYSFORHOLD: Fuld sol
HÅRDFØRHED: Hårdfør
JORDBUND: Sandet, tør, mager
VÆKST: Vokser i klynger/budskadser
STØRRELSE: Op til 3-6 meter høj og bred.
BLOMSTRING: Blåduggede smalle blade, tætsiddende orange bær og sylespidse torne. 
ANVENDELSE: Pryd, syltning, saft o.m.a., samt til at holde på flyvesand og miler. 


Læs mere om havtorn og få tips til flere planter til den nordiske havestil i artiklerne herunder:


havtorn
SYLTEDE HAVTORN
I nutidens nordiske køkken er det ikke til at komme udenom havtorn. Vi giver her en opskrift fra bogen "Annes spisekammer", så du selv kan prøve lykken med det syrlige bær.

HAVTORN, NORDENS CITRON
Første danske kogebog om havtorn er nu udkommet. Hør lidt mere om bogen her, før du springer ud i brug af det hippe, nordiske bær.

PLANTER I DEN NORDISKE HAVE
Den nordiske havestil byder på smukke elementer og ligeså på planter. Vi viser her en række af planter, der passer flot ind i det nordiske univers.

2 kommentarer:

  1. Den har jeg overvejet at plante i en større gruppe, omkring den bålplads vi er i gang med at etablere, men gik fra det igen af de årsager som nævnes. Selvom jeg kun har smagt dem i hjemmelavet chokolade, så er smagen fremtrædende og skøn, så de er igen overvejet, og de får plads i haven:-P Vidste ikke den var god mod gigt, må hellere formidle det til min mor!

    SvarSlet
  2. Jeg synes, det er fint at høste dem, hvis man har dem i haven, ellers bør man overlade dem tll fuglene, der har meget brug for føde i den sene vinter, det tidlige forår.

    SvarSlet

ANNONCE