ANNONCE

torsdag den 23. april 2015

LAV MÆRKATER AF TAVLELAK

TEMA: DIY

Kender du det, at du ikke kan få fjernet alt klistret på dine syltetøjsglas, når du vil genbruge dem? Det ender med, at de bare står ubrugte i et skab, og til sidst bliver de smidt ud. Men fat mod! Her kommer et forslag: Mal en mærkat med tavlelak. Så kan du altid forny teksten, når der med tiden skal noget andet i krukken.

TEKST & FOTO: MARIANNE 






Hvis du - som Lene og jeg - går ind for genbrug og fikse løsninger, som ikke ligner "alle de andres", så er her en metode, som vi synes, fungerer og oven i købet ser ok ud. Synes vi. Det kan være, du synes noget andet. Grib endelig idéen, hvis du har lyst.

GENBRUG GLAS 
Mange gange har vi stået og bandet over mærkatlimens holdbarhed på alle de glas, som vi gerne vil genbruge. Hvorfor sidder de så fast at hverken kogende vand, terpentin eller skraberen fra de keramiske kogeplader eller andet stads kan få skidtet af? Irriterende på den irriterende måde, siger vi bare. Nu har vi imidlertid fundet en løsning, og den hedder tavlelak.

MALERTAPE
På med malertape, så du får lavet en ramme, indenfor hvilken du kan male. Tryk den godt til så der ikke ryger maling ind under kanterne. Du kan også male i frihånd, men så skal du indstille dig på at skiltenes areal bliver større og større, når/hvis du maler lidt skævt. Det kræver en sikker hånd, med mindre altså at det er en del af din dekoration, at mærkaterne sidder skævt.


MALING
Lad tavlelakken tørre næsten helt, inden du trækker malertapen af. Afhængigt af temperatur tager det en halv til en hel time. Jo varmere og tørrere det er i luften, desto hurtigere går det. Det er absolut ikke raketvidenskab, kan du nok høre. Ud med malertapeskraldet og frem med kridt eller kridttusch, som er kridt look-a-like, der er permanent.







Og så kan du hælde det i, som du ønsker. I Mariannes køkken står der gryn og mel og sukker og alt sådan noget side ved side. I potteværkstedet står nu kalk, perlite og gødning og er både vældigt upcyclet og handy. Disse glas er fra instant kaffe, du ved, den kulsorte, men almindelige rødbedeglas, henkogningsglas, flasker og andet kan jo også bruges.



Af sted ud over stepperne med tavlelak. Du finder med garanti på andre ting, du kan bruge den til, og hvis ... så lad os endelig høre.

10 kommentarer:

  1. Hvordan klarer tavlelak opvaskemaskine? Ser kanon godt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg må blande mig i snakken, så tror jeg ikke at tavlelak kan tåle opvaskemaskine. Jeg tror det er sikrest at vaske det op i hånden, men selvfølgelig skal det prøves, Marianne :)

      Slet
    2. Det må du da! Ja, jeg tror faktisk også at håndafvaskning er at foretrække. Men lover at sige til, når jeg har afprøvet.

      Slet
  2. Godt spørgsmål! Må komme an på prøve. Jeg skriver her, når jeg har prøvet.

    Så forresten at Lene fra redaktionen har malet sine "grimme" dåser med tavlelak. Det så også drøngodt ud!

    SvarSlet
  3. virkelig interessant :) - det skal afprøves :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lad os bare høre, hvad du synes, Tim!

      Slet
  4. Haha, jeg er også en af dem der velvilligt sætter sådanne glas til side, for de skal da genbruges - men er også en af dem der altid ender med at smide dem ud fordi jeg ikke kan få limresterne af!
    TAK for en rigtig god idé! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber den funker hos dig. :) God fornøjelse!

      Slet
  5. Ej hvor smart! Den har jeg ikke set før!

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh. Heller ikke jeg. Men jeg ved, at mange blomsterhandlere og småplanteskoler bruger tavlelak til at lave skilte med selv. Det bliver det nok noget billigere af og så er det jo faktisk sjovt! Og set til og med ok-godt ud, synes jeg. :)

      Slet

ANNONCE