Nu er der lys på kastanjerne og alle tulipanerne står i fuldt flor. Det er et brag af en oplevelse for have- og planteelskere at gå en tur derinde. Sæt god tid af til at nyde de enkelte bede, der alle “glider over i hinanden”. Denne gang har vi i anledning af månedens tema, rettet kameraet mod alle de smukke og spændende krukkebeplantninger.


TEKST & FOTO: MARIANNE

Det er faktisk rigtigt morsomt at gå rundt med et specifikt mål for øje, når man går i Tivoli. Denne gang er det alle potterne, krukkerne og krukkebeplantningerne, der særligt fanger min linse, og der er så mange spændende og utraditionelle løsninger, at man næsten kunne lave en hel bog om dem.

At Tivoli er blomsternes have, at de besøgende på en eller anden måde forventer, at der er mange smukke blomster, det er givet! Alle ved det. Alle regner med, at krukker er en del af oplevelsen, når man går i Tivoli.

Men den måde, chefgartner Tom Knudsen og hans store gartnerteam har løst opgaven på – ja, kontinuerligt gennem sæsonen og gennem årene genopfinder haven på – det er uovertruffent. Der arbejdes konstant og seriøst, strikt fagligt og samtidig, eller måske derfor fantasifuldt … på hvert eneste område i haven. Alle bede, krukker, baljer, potter, kasser og andre containere er tænkt grundigt igennem og afstemt i forhold til det område, de indgår i.

Tag med mig bag linsen og kig på krukkerne og de beplantninger, de indeholder. Og tag i Tivoli, for “den ægte vare” er altid at foretrække.

ANDERLEDES OG STORE BEHOLDERE

Egentlig er det “ingenting”. Gamle skraldespande, men sættes de sammen er det godt. Som i RIGTIGT GODT! Nogle gange skal der ikke så meget til.
I den orientalske afdeling bruges store trækar. Det kan haven bære! Beplantningen udskiftes hen over sæsonen.
I hjørnet ved Tivolislottet ligger en restaurant, som har en urtegård. I foråret er den mest til dekoration, men nu er den blevet tilplantet med urter. Dem ser vi på næste måned, når de er vokset mere til.
Et enkelt træ kan gøre en hel masse. Stod det der ikke var der goldt og bart. Visse krukker “forsvinder” helt i beplantningen. Her er vi i bedene omkring Nimb. Hvis ikke krukken på billedet til højre havde stået der, tror jeg ikke jeg havde bemærket søjlens udsmykning. Der er tænkt over det hele.
Sig lige “store krukker en gang til ….  Og hvem siger egentlig, at der skal plantes noget i dem?

LAVE OG BREDE KRUKKER OG BALJER
Dem er der rigtigt mange af. Jeg tror at det er af den simple grund, at det giver den bedste vinkel at beskue dem i. Der bruges både store tønder og lave teracottafade og -potter i mange forskellige former.

Farveskalaen er jo afpasset efter omgivelserne. Det er – når man får det hjem og ser på skærmen – helt  fabelagtigt, hvordan det er afstemt.

 

 

HEMMELIGE “HAVER” I TIVOLI
Dem er der faktisk en del af. Bag veteranbilerne, f.eks. Og der gøres en hel del ud af dem. Disse krukkers samspil med den smukke foyer i glas, kaldet Rotunden, siger alt.

 

Her er en anden af de “hemmelige haver”. Før i tiden var det et meget dødt område i Tivoli, men nu er der regnvandsbed og masser af liv. For enden er der et voliere med fugle.

TRAVLHED 
Der er jo arbejdende gartnere og personale i haven både i og udenfor åbningstiden. Det er helt bevidst. Grunden er den samme som på kontoret, på skolerne osv: Når det ses, at der hæges om haven. at der arbejdes intenst på at gøre den smuk og velplejet, så tager “publikum” større medansvar. Vi passer på beplantningerne. Vi bruger skraldespandene. Sådan noget. Men naturligvis er det også af rent praktiske grunde. Der er simpelthen SÅ meget, der skal passes og plejes.Her står en af de kvindelige gartnere med hovedet nede i slangeskægget.

 

PARTERREHAVEN
I parterrehaven elsker jeg at slå mig ned. Det er der virkelig mange blomsterelskere, der også gør. Så i ydertidspunkterne – tidligt eller sen eftermiddag midt i ugen, der kan man finde ro til at nyde skønheden. I haven finder du mestendels stauder, men om foråret, hvor det hele vokser til, er der masser af løgplanter at nyde. Det er de originale gamle trækar, der stadig står der, og den virkning, de har gennem hele haven med de vandrette linjer, placeret tilsyneladende ret tilfældigt i forhold til bedkanterne, giver en helt eminent virkning.

 

Kæmpebergenia nedenfor er en oldemorplante. En af de allerdejligste, og mange overser dens skønhed, fordi den “vokser op ad jorden” og bliver utrolig gammel samme sted. Mange har dem også umiddelbart for bladenes skyld og fordi de er nogle af de få, der tåler både skygge og tørke. Men se lige blomsten med de orange tulipaner bag! Et syn, der giver energi!

Noget andet, der simpelthen tager pusten fra mig, er nøkketunge. Jeg kan simpelthen ikke blive træt af at se på dem. I blomst er de ok, men når de er på vej – disse kæmpemæssige blade, der på undersiden har samme farve som trækarrene og den klareste græsgrønne farve på oversiden af de skålformede store blade, der minder om “hænder” der rækker op mod beskueren. Det er så gribende! Bogstaveligt talt!

Som du ser: Et motiv, der ikke helt er til at blive træt af. Og herfra takker vi af for maj måned og nogle af alle krukkerne i Tivoli. Jeg lovede lys i kastanjerne, men må skylde til en anden gang. Omvendt er der ALTID en grund til at tage i Tivoli, synes jeg, så hvis du skynder dig, kan du selv nå det. Selvom haven er gennemfotograferet mange gange, er der ALDRIG to motiver, der er ens!


Sådan er det næsten også med krukker i haven her og dette er kun en brøkdel. Bese det selv, men drop at gå derind en mandag i forårsperioden. For dér er de unge konfirmander med lækkert hår mens de maler dagen blå.

Inden længe åbner vi havelågen til skærsommeren, måneden vi alle husker med sol og varme, men som i Danmark kan være lunefuld. Det kan maj også være, og denne maj har været en af de køligere af slagsen. Fuld af vejrmæssige overraskelser, hagl, blæst og slud. Sol, støvregn, grøde og storslåede aftenhimler. At passe en besøgshave, som skal være på toppen HELE tiden, det er sin sag. Og det er de gode til derinde i Tivoli!

Vi ses i juni!