Det er jo ikke, fordi jeg ikke får noget fra hånden i min have for tiden, men jeg fanger mig selv i konstant at falde i staver. Tag med en kort tur rundt og fald med. Det skulle være så sundt! I dag får du ikke ret mange ord fra mig. For jeg har alt for meget at sige, men kan slet ikke få det formuleret. Sådan er det bare nogle gange. 

TEKST & FOTO: MARIANNE

Tænker, at det er godt nok, at ordene så bliver derinde bag pandeskallen. Derfor skal du nu med rundt på en stille tur i haven. Bogstaveligt talt, nydelsesfuldt stille.

Lover lige at sige, hvad det er, du ser. God tur!

At falde i staver over naturens forunderligheder er en ganske overset hobby. I hvert fald af mig. Jeg mosler altid rundt og når jeg bliver træt, så går jeg i “koma” på sofaen. I år er det helt anderledes. Der er så meget at reflektere over – mest af alt over livet. Og så er det som om øjet bare falder i staver. Over alt muligt. Bispehuens aftegninger, koreakornellens smukke vækstform, sankthansurtens tætte løv, de spæde krøller på bregnen, som var den fra det ydre rum.

 

Nogle gange er det de helt små ting. Et blad mod en sten. Farvernes samspil.

 

Klematis Montana Rubens bliver jeg aldrig aldrig træt af. Den dufter så forførende, den er så blid og sjælfuld. Og efter blomstring vil jeg klippe den lidt til, for selv om den er forårsblomstrende og tilhører kategori 1, så trænger den altså.

Jeg har også skovranker, Klematis Alpina, jeg kan desværre ikke lige på siddende balle huske sortsnavnene, men jeg har dem både i rosa og blå. Holder faktisk mest af den blå.


Den rosa ser du til højre flankeret af mere Montana Rubens. Jeg har også en Montana i en potte på tagterrassen, det ser supersødt ud.

Af sære blomster finder du også en euphorbia af en art. Jeg har nuppet den med fra Sydfrankrig, og det er faktisk først nu, hvor jeg ser på det forstørrede billede, at jeg kan se, at der er myrer i planten. Det er nok, fordi den er nabo til pæoner, som pr. definition altid har besøg af myrer. Gør du noget ved dine myrebesøg i pæonerne?

Mens vi kigger ned, falder jeg også for den helt og aldeles almindelige lammeøre. Jeg elsker dens vækstform og holder også meget af dens blomstring. Jeg ved ikke, om jeg er helt alene om det i haveverdenen, for de fleste ynder bladene. Dem kan jeg også betages af, men vækstformen den slår det meste.

Nå, når jeg ser op, er store bygeskyer på vej ind over den helbredende have. Det betyder endnu mere fugt og frodighed. Vidunderligt! Og godt at vi skal sidde inde og nyde en god stille pinsefrokost med min mor.

Rigtig god pinse!