ANNONCE

onsdag den 6. maj 2015

FORÅR I LENES VÆKSTHUS

I DRIVHUSET

Vi er taget til Lenes hyggelige have i en lille landsby syd for København. Det er her, vi optager videoer. Kom med og tag et kik ind i Lenes væksthus.

TEKST & FOTO: MARIANNE







Vi bruger jo mest Lenes have til at filme i. Det er der en god grund til. Den er simpelthen så smukt holdt, den er spændende og fuld af dekorative og interessante indslag, og hvor man end vender og drejer sig er der velplejet og pittoresk.

Som I nok ved, har Lene jo et væksthus, og det er alletiders at befinde sig i, når forårets kraftige og kolde vinde suser én om ørerne. Her sås og prikles og beskæres og alt muligt andet. Men her "dulles" også op og arrangeres og gøres hyggeligt.



Oliventræerne har stået her vinteren over og de stortrives alle sammen. Nerie, skærmliljer og citroner er kommet ud af boblehuset, hvor de overvintrede og står nu og samler kræfter til (forhåbentlig) at sætte en masse blomster. Jeg er i særdeleshed spændt på om alle Lenes seks hjemmesåede skærmliljer vil blomstre i år. Sidste år blomstrede halvdelen, så vi håber at de sidste tre kommer med i år.



Og citronerne har også fået en ordentlig omgang med beskæresaksen.


Så er såningerne jo også skudt i gang, for vi skal lave en stor skærehave begge to. Og med alt, hvad der angår Lene, så er der styr på tingene. Alle frø er indkøbt og står linet op i den dertil indrettede lille kasse. 




Uhhhh. Hvem der havde sådan et vidunderligt væksthus. 

Det er lidt (eller meget), som om man selv "vækster" - i hvert fald mentalt og emotionelt - når man befinder sig derude. Jeg synes, at jeg er en heldig "lykkens Pamfilius", at jeg sådan kan besøge Lene og lave så mange spændende ting sammen med hende.


Læs mere:

HER ER MIT DRIVHUS
Drømmen om et stort drivhus har jeg haft i  mange, mange år, men jeg anså det nærmest for en umulighed at den drøm skulle gå i opfyldelse.


 
OVERVINTRING AF SKÆRMLILJER
HAVEFOLKET har fået et spørgsmål fra Janne, der har sået frø af skærmliljer. Nu har hun en masse småplanter, der også gerne skulle kunne klare den kommende vinter. Men hvordan?



FREM MED DE FROSTFØLSOMME
Det er fristende at stille alle de frostfølsomme direkte ud i forårssolen, men giv dem lige en chance og lad dem vænne sig til temperaturskiftet. 



9 kommentarer:

  1. Hvor er der smukt og superskønt i Lenes væksthus, så skøn en stemning:-) Jeg har jo en mindre udgave af samme model og må indrømme at det roder med frøplanter som bør prikles. Men hvor jeg glæder mig til at indrette det til ophold også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lisbeth, men jeg ved at når du er færdig med at rode, bliver der lige så skønt hos dig :)

      Slet
  2. Gid det var mig der havde sådan et dejligt væksthus!!
    Jeg er sikker på du/Lene nyder hvert et sekund derude :-)
    K.Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du nemlig helt ret i, Gro. Vi stornyder væksthuset - især forår og efterår. Om sommeren er der næsten for varmt!

      Slet
  3. Orv,, Hvordan bærer Lene ad med at holde så fin orden i drivhuset i denne travle forårstid???
    Mit har såbakker, priklinger og planter i flere etager.
    Det må være skønt osse at kunne sidde med en tår kaffe i sit drivhus, Hvordan kan man lave plads til det? hi hi forklæde sig som plante måske.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt betro jer alle, at Marianne er fabelagtig dygtig til at fotografere "udenom" rodet. Rent faktisk er der meget pænere nu - og Gunvor, jeg bruger ikke væksthuset til at rode med jord og planter. Det gør jeg enten i mit lille, meget gamle drivhus eller i mit lille overdækkede "potteri".

    SvarSlet
    Svar
    1. Vrøvl, Lene! ;-) Selv når du roder er det på den pæne måde.

      Slet
  5. Lenes væksthus er helt vidunderligt. Har selv haft det store privilegium, at nyde en lækker frokost i hyggeligt selskab i dette atmosfærefyldte rum.
    Lene er udpræget æstet og det giver os alle åndenød at se hendes smukke og nænsomt udvalgte pryddimser. Nu har Lene ikke for vane at rode. Men hvis hun havde ville selv hendes rod være kønt.
    Lene.....du kan kort sagt få en fæces med en pind i til at se smuk og indbydende ud.
    Knus og kærlige tanker

    SvarSlet
    Svar
    1. Smukt og præcist formuleret, søde Tante Grøn!

      Og nu du siger pryddimser - ja, dem er der et solidt udvalg af. Skønt, når man lige står og mangler et atelier. Der er altid regi lige ved hånden. ;-)

      Slet

ANNONCE