Vi er taget til Lenes hyggelige have i en lille landsby syd for København. Det er her, vi optager videoer. Kom med og tag et kik ind i Lenes væksthus.


TEKST & FOTO: MARIANNE

Vi bruger jo mest Lenes have til at filme i. Det er der en god grund til. Den er simpelthen så smukt holdt, den er spændende og fuld af dekorative og interessante indslag, og hvor man end vender og drejer sig er der velplejet og pittoresk.

Som I nok ved, har Lene jo et væksthus, og det er alletiders at befinde sig i, når forårets kraftige og kolde vinde suser én om ørerne. Her sås og prikles og beskæres og alt muligt andet. Men her “dulles” også op og arrangeres og gøres hyggeligt.

Oliventræerne har stået her vinteren over og de stortrives alle sammen. Nerie, skærmliljer og citroner er kommet ud af boblehuset, hvor de overvintrede og står nu og samler kræfter til (forhåbentlig) at sætte en masse blomster. Jeg er i særdeleshed spændt på om alle Lenes seks hjemmesåede skærmliljer vil blomstre i år. Sidste år blomstrede halvdelen, så vi håber at de sidste tre kommer med i år.

Og citronerne har også fået en ordentlig omgang med beskæresaksen.

Så er såningerne jo også skudt i gang, for vi skal lave en stor skærehave begge to. Og med alt, hvad der angår Lene, så er der styr på tingene. Alle frø er indkøbt og står linet op i den dertil indrettede lille kasse.

 

Uhhhh. Hvem der havde sådan et vidunderligt væksthus.
Det er lidt (eller meget), som om man selv “vækster” – i hvert fald mentalt og emotionelt – når man befinder sig derude. Jeg synes, at jeg er en heldig “lykkens Pamfilius”, at jeg sådan kan besøge Lene og lave så mange spændende ting sammen med hende.

Læs mere:

HER ER MIT DRIVHUS
Drømmen om et stort drivhus har jeg haft i  mange, mange år, men jeg anså det nærmest for en umulighed at den drøm skulle gå i opfyldelse.

 

OVERVINTRING AF SKÆRMLILJER
HAVEFOLKET har fået et spørgsmål fra Janne, der har sået frø af skærmliljer. Nu har hun en masse småplanter, der også gerne skulle kunne klare den kommende vinter. Men hvordan?

FREM MED DE FROSTFØLSOMME
Det er fristende at stille alle de frostfølsomme direkte ud i forårssolen, men giv dem lige en chance og lad dem vænne sig til temperaturskiftet.