ANNONCE

fredag den 15. maj 2015

KLIP BUKSBOM

I HAVEN I WEEKENDEN

Lige nu er det et rigtigt fint tidspunkt til at klippe buksbom. Find hæksaksen frem, et gammelt lagen eller måske en løvstøvsuger, en trillebør og en sprayflaske med vand. Og så er det bare med at komme i haven og gå i gang.

TEKST & FOTO: LONE






Klipning af buksbom er en af yndlings- (eller hade-) beskæftigelserne i mange haver her i maj. Nu har de haft en rigtig fin vækst henover foråret og det er på tide med en studsning.

Jeg ved at mange bruger små håndmaskiner til formålet, men jeg kan ikke helt forlige mig med mekanikken og sværger endnu til den gammeldags metode med brug af hæksaksen. Når jeg klipper kuglerne, holder jeg den, som du kan se på billedet herunder - så er det nemmere at få formen rigtig, er min oplevelse.

Hav gerne en sprayflaske med vand ved hånden, så kan saksens blade få et pift ind imellem med den. Så holder den sig skarp, og klipningen går som smurt.

Den mindst inspirerende del af studsningen er opsamling af afklippet efterfølgende. Tidligere lagde jeg et lagen rundt om buskene og samlede hermed alt afklip op i dette, men efterhånden er mine staudebede - hvor buksbommen står - blevet så tætte, at der ikke er plads til at lægge lagenet ud. I stedet bruger jeg mandens løvstøvsuger, der hurtigt samler det hele op. Så jeg klipper alle kuglerne først, finder støvsugeren frem til sidst og rydder op efter mig.








Og så kan man ellers gå hele sommeren og nyde de fine former som kontrast til spir mv. i bedene. Nærmest uundværlige er de vel.

For at få formen flot til vintertiden, klippes der igen i august.


Vil du gerne læse mere om buksbom, så klik videre i en af artiklerne herunder, hvor du finder fotos fra haver, der har buksbom som faste elementer.

Tintinhull GardenHAVERUM I TINTINHULL GARDEN
I dag tager vi jer med på den sidste haverejse til England for i år. Den fører os til haven "Tintinhull Garden", der er skabt af Phyllis Reiss - en dame med fokus på havens rumligheder fremfor pryd.

KREATIVE ENGELSKE HÆKKE
Stærkt inspireret af DR's udsendelse fra Chipping Campden gik årets haverejse til Cotswold, og dermed også en søgen efter smukke, engelske hække. Og vi blev absolut ikke skuffede.



Sissinghurst CastleDEN HVIDE HAVE VED SISSINGHURST CASTLE
Hvis du gæster Sissinghurst i slutningen af august måned, er det dette syn, der møder dig straks du kommer ind i den hvide have. Runde hortensia 'Annabelle' i fin forening med hvide ærenpris og brudeslør. Det er et vidunderligt drømmesyn! Men det er dog ikke planterne, der her ved de første skridt i denne berømte hvide have, skal have den primære interesse. Det er i stedet havens opbygning!

2 kommentarer:

  1. Jeg har netop I dag været ude og begynde på mine buskbom. Jeg bor I Ontario med kolde vintre og sent forår men normalt er mine buksbom okay. iår er de rigtig brune og da jeg begyndte at klippe I dem var de meget tørre nogle steder. Jeg tror jeg vil tynde dem istedet for at klippe dem. Jeg vil prøve at få lys og luft Ind I midten så de ikke bliver angrebet af et eller andet væmmeligt som kun kan sprøjtes væk. I England har de et værre mas med deres buksbom og I nogle tilfælde er det fordi planterne kun bliver klippet på ydersiden, så bliver de tætte og lys og luft kan ikke kommer ind til planten. Det er et svampeangreb og vi ved svampe trives I mørke og fugt så jeg prøver at lufte ud

    SvarSlet
  2. Hej Knud

    Spændende om du får succes med din udluftning af planterne. Ja - du har ret. Ønsket er jo ofte netop at få de tætte kugler - eller andre former - og det giver gode betingelser for fugt mv. Et godt råd i den forbindelse er også at vande ved buksbommens fod og ikke over hele planten, som man kan have tendens til, når man står der med vandslangen.

    Lad os endelig høre, om du får succes med din beskæring. Det vil være interessant at høre om!

    Rigtig god weekend til dig & dine!

    SvarSlet

ANNONCE