Så blev en af mine absolutte yndlingsnaturbøger genudgivet. Det drejer sig om “Naturdagbog af en engelsk dame”, skrevet i 1906. På min reol har den stået siden den blev oversat til dansk i 1977, da min mor forærede mig den. Og jeg nyder den lige så meget nu, som jeg gjorde da jeg var de der 13-14 år gammel. Se med i anmeldelsen her og find dig en bog for livet.
TEKST: MARIANNE, FOTO: VENLIGST UDLÅNT FRA FORLAGET
Kærlighed til naturen forgår aldrig. Er den først fattet, tager vi den med os i graven. Sådan gik det også med den yndige og følsomme Mrs. Edith Holden, der som 35-årig gennem et helt kalenderår i 1906 tegnede, malede og fortalte om sine oplevelser på daglige gåture i det engelske landskab. Hun kom nemlig af dage på en lidt komisk, men på sin egen sære vis en uendeligt meningsfuld måde: Da hun en dag i marts måned rakte ud efter en kastanjeknop højt oppe i et træ, der hældede ud over en bæk, faldt hun i vandet. Og druknede. Hun blev 49 år, men hendes naturkærlighed, den varer evigt.
Bogen med hendes tegninger og optegnelser havnede oppe på et loft og lå der i 70 år, indtil den blev forevist en forlægger, der straks publicerede den. Sidenhen er den, som sagt, blevet en skattet bog blandt have- og naturelskere. Både, ja nok mest, for sine poetiske og samtidig meget naturtro tegninger og malerier, men også fordi den bare er så smuk og ren. Den indgyder sådan en ro. Bogen er håndskrevet, den indeholder digte og poetiske vers om naturen og så åbner hun sit hjerte i den om alt det omkring sig, hun iagttager! Man gribes sammen med Edith af betagelse over livets og naturens genialitet og skønhed. Af dens enkelhed og samtidig uendelige kompleksitet. Af skrøbelighed og styrke. Man overvældes af en slags nænsom omsorgsfølelse for hvert enkelt lille aks, hver mariehøne og hver eneste måneds særegenhed og luner. Man er aldrig alene med den bog i hånden. Gudskelov er den nu genudgivet, denne gang i hardcover, så den kan tåle at blive taget frem igen og igen.
Hvis du vil gøre et lille barn opmærksom på sine omgivelser, hvis du vil glæde et følsomt ungt menneske, der har vist blot den mindste interesse i naturen omkring sig, er dét her bogen. Hvis du vil gøre din bedstefar glad, eller hvis du ikke ved, hvad du skal forære din haveglade chef – så køb den. I den kan man altid finde livsglæde og uendelige dybder og i den vil naturen – din ven – altid kunne give.
Uanset, hvad eller om, du giver retur. Det er selve kærlighedens væsen. Og ren kærlighed giver både skærpet opmærksomhed og fuldstændig saliggørende fred.
TITEL: Naturdagbog af en engelsk dame år 1906
FORFATTER: Edith Holden
GENUDGIVELSE: Marts 2015
SIDER: 200
SPROG: Dansk ved Ida Elisabeth Hammerich
FORLAG: Lindhardt og Ringhof
Forlaget skriver:
“(…) Edith Holdens bog er en blanding af charmerende naturkalender, lyrikantologi og blomsterhåndbog, og den er med tiden blevet en klassiker”.
Elsker gamle bøger! Der er en helt speciel sjæl i dem. Så uskyldig på en eller anden måde. Og den bog du her viser Marianne, ser rigtig de.jlig ud. Sikke nogen smukke tegninger!
Som ung pige fik jeg nogle pigebøger af min moster fra omkring 1930 og det var en drøm for mig at læse i dem. Så denne bog kunne jeg helt sikkert godt tænke mig at stikke næsen i 😉
Knus Vibeke
Jeg er også helt forgabt i gamle bøger – som du siger, Vibeke – de har både pathos, personlighed, patina og sjæl. Jeg kommer i tanker om de Suzzi-bøger, jeg arvede efter min mor. Det var ungpigebøger, der handlede om en pige, der var skovridderdatter. Hendes sko har jeg altid drømt om at gå i. Nå¨, det var et kuriosum.
Håber du får muligheden for at kikke nærmere i den, ellers må du lige komme forbi, ikke?
Jeg har den anden hun har skrevet-tegnet,, "Naturbilleder". Så jeg skal helt sikkert ha denne her. jeg har ikke kunnet finde den antikvarisk. En skøn streg,.
Dejlig I gør opmærksom på diverse bogperler, der måske ikke bliver slået stort op.
hilsner Gunvor
GUNVOR!!! Den bog må jeg da eje! Af hjertet tak fordi du henleder min opmærksomhed på den.
Hej Marianne
Jeg måtte lige kigge på hylderne med havebøger, for jeg syntes at denne titel lød bekendt. Og ganske rigtigt, der stod den jo, den gamle udgave af Naturdagbogen. Men det er længe siden, at jeg har haft fat i den. Din fine anmeldelse af den nye udgave giver mig lyst til at genopleve den. Tænk at hun skulle herfra i så ung en alder og på så tragisk en måde.
Denne bog er vist lige sagen, henslængt på sofaen, træt og mødig efter veludført gerning derude i haven.
Kh
Hanne
Nemlig, Kære Hanne. Det er det den er. Skønt at finde guld på hylderne.