ANNONCE

torsdag den 18. juni 2015

ÅRETS GANG I TIVOLI - JUNI

SERIE: ÅRETS GANG I TIVOLI

Alle haver er i konstant forandring. Det ved alle, der arbejder med og i en have. Derfor giver hvert eneste besøg i Tivoli også noget nyt og andet end det forrige. Både når det kun er et par dage siden sidste besøg, og når det næsten er en måned siden. Det er det nu, og se lige her, hvor anderledes en have vi besøger denne gang. 
TEKST & FOTO: MARIANNE





Der er travlt i alle kroge af haven. Ja, det er der egentlig hele året rundt i Tivoli set med gartnerøjne. Men nu, hvor den langtrukne forårssæson er helt ovre og sommeren står for døren, er der bogstaveligt talt rivende travlt.

Der graves og plantes og klippes og vandes mere eller mindre i døgndrift.  Alle vegne. Oppe og nede.


Der er som altid også smukt i Tivoli, og der er uendeligt mange gode og rolige kig, bare man ved, hvor man kan finde dem.

Jeg er sådan en som samler på rolige steder, uanset hvor jeg er, og derfor skal du med til nogle af dem i dag. Bare et lille kig. Sådan på "bliv sulten-efter-mere"-måden, så kan du selv opleve det "live", hvis du har lyst.



Du skal også se hvilken farveholdning, der er lige nøjagtigt nu. Men den ændrer sig faktisk hele tiden, fordi der skrues lidt mere op for den ene eller anden anden farve. Ret genialt, synes jeg, og det vil jeg absolut gøre efter i min egen have.

Lige nu venter vi bl.a. på skærmliljernes himmelblå farver, og de orange tjubang-farver er tonet ned for en stund.


Lige midt i haven findes en oase, hvor du kan slænge dig og sidde i både sol og skygge. Det er omkring tesalonen under de store kastanjer.



Her har bourgonvilla og efeu hovedrollen, og det spiller så godt sammen med de store krukkers tema. Se selv:



Fra de Barbiepink/lyseblå/lysviolette toner over til noget dybere og roligere: Området omkring de japanske bede. Egentlig har japansk havestil aldrig tiltrukket mig eller rørt det store i mig. Men det er jo netop også det, der er meningen med dem, har jeg senere tænkt - det med at gå i zen og finde ro.


Af en eller anden grund er det alligevel altid derhen mine fødder går med mig, når jeg er derinde.

Det er også der, jeg husker, at jeg som barn nød at hoppe rundt ad de små snoede stier og nød at blive væk imellem buske og vandløb. Og derhen mine øjne søger, når jeg passerer. Gudskelov!




Ænderne og alle de andre fugle holder også til i dette område, og måske netop fordi her er en dejlig oase. Så her bliver vi lige lidt.

Det kunne i øvrigt se ud som om, det er ænderne, der bliver fodret, men det er det ikke. Det er nyt græs, der er ved at blive sået. Og det gør man hellere (samt ruller nye græsruller på), når det er blevet slidt end at sætte skilte op, hvor der står, at græsset ikke må betrædes. Det er et meget flatterende træk ved netop denne have. Her er det simpelthen meningen, at vi skal have forskellige sansemæssige oplevelser, uanset om vi går på knitrende grus, på fliser eller på det grønne græs.

Som altid ender jeg i staudehaven. Den finder jeg spændende. Her er der sjældne og rigtigt mange forskellige stauder, der er formidable at nyde. Også selvom de blot er på vej og altså ikke i blomst endnu.

Det er også noget, der er kommet til mig på det seneste: At nyde væksterne i andre perioder end nøjagtigt på deres højeste. Jeg vil lade være med at spinde en ende omkring dét fænomen, men blot lade det svæve over vandene, mellem blade og buske til fri genkendelse eller afbenyttelse.



Jeg lover at kigge ind i haven igen meget snart, for forvandlingen er i gang, og om kort tid ser den igen helt anderledes ud. 

10 kommentarer:

  1. Ihh, hvor fint :) Kan du måske hjælpe mig lidt her, Marianne - eller en anden; billedet lige ovenover dét, hvor der sidder nogle mennesker ved borde og stole, hvad er det for blomster under kastanjetræerne? De har da de fineste uhøjtidelige rosa-lilla-blå former og farver! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine
      Jeg tror det er levkøjer på deres absolut sidste stadie. Ja, det er en fantastisk farve og jeg synes det er så intelligent at lade dem stå, på trods af at alle løgvæksterne er blevet fjernet. Ja, det ville vi jo nok også gøre hjemme i vores egne haver, men når bedene er så store og så slangende som her, kommer de rigtigt til deres ret i det stadie!

      Slet
    2. Hej Marianne, tusind tak for dit svar! Jeg har lige googlet billeder af levkøje, og det ligner dem meget godt :) DEM må jeg have i haven! :) KH Trine

      Slet
    3. Trine, hvis du læser med her igen nu her sent på året, så har Tom (Tivolis chefgartner) lige påpeget, at jeg tog fejl. Han skriver:

      "Kære Marianne (...) Levkøjer er et godt bud, men faktisk er det Erysimum "Bowles mauve" - Gyldenlak." OG så giver han dette link. Håber du finder dem, for de er helt skønne.

      - https://www.google.dk/search?q=erysimum+bowles+mauve&espv=2&biw=1600&bih=775&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&sqi=2&ved=0CB4QsARqFQoTCP6E8_KRyccCFUONLAod7hMFXg

      Slet
  2. Dejlige billeder. Desværre var vores årlige tur i Tivoli i øsregnvejr og kulde, så det blev et kort besøg. Godt vi så har dine fotos at glæde os over.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vejret er ikke rigtigt med os, der holder af Tivoliture, hvor entreen er dyr. Men havefolk har jo heldigvis næsten altid tøj på efter vejret. Det har by the way også været en udfordring at komme derind og skyde gode billeder med det vejrlig, vi har for tiden.

      Slet
  3. Tusind tak Marianne for det skønne portræt om Tivolihaven. Jeg nyder dine ord og billeder:-)
    Har jeg sagt det før? Jeg elsker Tivoli og mit første job som udlært gartner var en sæson i Tivoli.
    En af de ting jeg virkelig elskede var de skiftende stemninger i løbet af arbejdsdagen. Hektisk morgen inden åbning kl 10 - formiddag med abonniner og småbørn der pludrer om benene og eftermiddag hvor man havde svært ved at komme til for mennesker som skulle forlyste sig.
    Det sidste har alle oplevet, men hvis du ikke har oplevet Tivoli imellem kl. 7 og 10 inden åbningen, så prøv om du kan få mast dig ind ad bagindgangen og oplev det, jeg tror at du vil nyde den form for ro (som man nu kan få i en have hvor storbyen buldrer og larmer lige uden for hegnet) ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Her er du inde på noget, Lisbeth. Noget spændende. Henter lige en kop kaffe.

      Altså først: Tænk at få lov til at arbejde som gartner i Tivoli! Ja, der var mange steder, jeg også gerne ville starte, men det synes jeg lyder helt fantastisk, Lisbeth.

      Og så: Jeg vil over for dig, og hvis du ikke siger det til nogen ;-) afsløre, at jeg har pressekort og kan gå derind, lige når jeg vil på den tid af døgnet, jeg vil. Det udnytter jeg, dog ikke så meget som jeg gerne ville, grundet mine begrænsninger, men alligevel, så godt det lader sig gøre. Og det er oftest i de tidlige morgen- formiddagstimer inden alt mylderet. Jeg kan forestille mig, at det må have været storartet at opleve dagen skifte karakter derinde. Nogenlunde det samme beskriver jeg i vores nye sommermagasin.

      :-)

      Slet
  4. Tak for endnu en dejlig tur i tivoli, må også sige at jeg nyder at læse dine ord, men så absolut også at kigge på billederne. Jo det er genkendeligt det med at nyde alle de forskellige former og farver på løvet, det er så lækkert, men selvfølgelig nyder jeg også blomsterne i den stund de er der. Og den efeu skulptur den får jeg lyst til at lege lidt med herhjemme, ideen er skøn også er den grøn året rundt, min udgave bliver dog noget mindre.
    Hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Selvtak, ja den "parasol" taler også til mig. Må eksperimentere og med den energi, som efeu lægger for dagen mht til at dække flader, kan det da ikke tage så mange år. :-) Godt vi er tålmodige, vi havefolk. ;-)

      Slet

ANNONCE