Børn og haver er et herligt mix. Både når børnene er blevet store og kan være behjælpelige og når de medbringer lillemanden, mit barnebarn, der, som det sig hør og bør, holder os alle i gang. Kig med her og mærk en flig af havelykken!

TEKST & FOTO: MARIANNE

For det er bare lykken, når ungerne er her. De er jo kun til låns, og før vi ved af det, er alle fuglene fløjet. Heldigvis kommer de tilbage igen fra tid til anden, nu blot i voksen tilstand, og Kat, min ældste af dem med eget afkom. Vidunderligt.

Der hersker som regel altid lidt forvirring (nogle ville kalde det kaos) og gang i den, når de er her, og alle er enten ude eller inde eller begge dele,  midt i havedøren, slænget ud over gangarealerne, men det er helt som det skal være. Børn er og bliver ustyrlige, i hvert fald når vi har fri og vi “bare er os selv”. Regnheldragten blev alt alt for varm, så har man hørt det med. Men det er jo ferietid om et øjeblik, så vi skal nok få arrangeret os, så han har sit eget hjørne. Indtil videre går det forrygende.

Lille Karl er nemlig begyndt at bruge haven lidt alternativt, og jeg har hverken fået installeret sandkasse eller vandbassin til ham. Men plaskeri og vandleg går fint alligevel – han fik da det tredje par bukser på inden han skulle hjem.

HANDYMÆND MED CONVERSE OG SNILDE
Jeg har længe gerne villet have et arbejdsbord udenfor. Men det med at bore og save og banke og slæbe, dur jo ikke, når man er lydoverfølsom og sådan et skravl, som jeg er. Derfor måtte først en “designplan” og sidenhen bonussønnike og yngstesønnen mobiliseres i lodret og tages med til byggevarehuset. Det gik strygende. Inden aften stod bordet klar til fødselsdagsfest næste dag.

Og festen? Den foregik også i haven, skønt det ærligt talt var en kende koldt og blæsende netop den dag. Vi klarede den alligevel med tæpper og sweatre (arvet efter min kollega Karinas lille Vilfred), masser af herlig grillmad, rødvin og rabarbersaft. Sådan en smule “grøn vinter” skal da ikke have lov til at ødelægge vores havehumør!