I den forgangne uge har der ikke været meget tid til at nyde haven, idet ugen har stået i brylluppets tegn. Vores ældste søn blev gift i lørdags, og festen blev holdt hjemme hos os. Det skulle have været en romantisk havefest, men det blev anderledes.


TEKST & FOTO: LENE

Vejrudsigterne blev flittigt studeret, og hele ugen har der været regn på programmet for lørdagen. Jeg havde ellers lige set et romantisk bryllup for mig midt blandt alle blomsterne, små borde spredt rundt omkring med lange, hvide duge og yndige blomsterbuketter, men vi turde ikke satse på at det blev bedre, så vi flyttede indendørs. Heldigvis blev det sidst på eftermiddagen vejr til at være ude, og det helt til midnat!

Vandbassiner

Der blev dog alligevel pyntet lidt ekstra op i haven med pæoner i vandbassinerne.

Her til morgen gik jeg en tur i haven med kameraet, og jeg blev glædeligt overrasket over at Helene Lykkefund i mellemtiden var begyndt at springe ud. Mon ikke varmen i denne uge kan fremkalde den helt store blomstring. Jeg tror det.

Helene Lykkefund

I efteråret lagde jeg for første gang hvide allium, og de er også sprunget ud i sidste uge. Hvor er de smukke! Og det er dejligt, at de blomstrer senere end de blå, som nu er færdige.

Hvid allium

Rosen Guardina har den helt store blomstring i år.

Rose GuardinaDet er tredje år, jeg har den i haven, og i år har den rigtig fået fart på. Jeg har ikke sprøjtet roserne i år, og nogle af dem har da også allerede fået grimme blade. Lidt ærgerligt, men sådan må det være, når jeg har taget det valg.