Jeg har hørt en fugl synge om, at moderne tulipaner og narcisser skal hales op ad jorden hvert år efter blomstring, hvis man vil have dem til at holde. Herefter tørres de og lægges i jorden igen i september/oktober. Det er jo et værre hejs, så jeg har truffet en beslutning. Hør den her.


TEKST & FOTO: MARIANNE

Man kan jo ikke leve uden tulipaner, er jeg lige ved at sige. Men det er jo noget vrøvl, for man kan leve uden alt muligt, skal det nu være. Tulipaner forsøder imidlertid livet i haven gevaldigt og inde bag vinduet i forårsmånederne på en sådan måde, så alt, hvad der kunne være ansats til vinterdepression fuldstændigt fordufter. Derfor er tulipaner og narcisser i min have et absolut “must”.

Tulipaner

Men jeg har faktisk været ret utilfreds med især nyindkøbte tulipaner og de mere moderne narcisser i de senere år – mest tulipanerne. De ser formidable ud det første år i haven, det kommende er bestanden svundet ind til halvdelen og så er det faktisk slut med den fornøjelse. “Hvad pokker”, tænker man, og skuler efter de få postkasserøde og knaldhamrende nettogule, der er overlevet i årtier og stadig står, hvor de forrige ejeres bede en gang var. Men sådan er det nu om dage. Som med kaffemaskinen og så meget andet grej, så holder det i de ca. to år, garantien gælder. Ja, nu ved jeg godt, der ikke er garanti på forårsløg, men jeg er sikker på, at pointen er klar.

Tulipaner

LØSNING: OP MED LØG, NED MED DAHLIA 
Dog: En løsning må udtænkes. Det er der blevet og den går i sin korthed ud på at lade dem i bedene være og komme som de vil. Plukke fejlfarverne til en sjov årlig “hovsabuket” og så plante resten af løgene i potter og krukker. Dem kan jeg så stille i drivhuset vinteren over og når det bliver deres tid, kan jeg stille dem, hvor jeg har lyst til og sammen med det, jeg har lyst til.

Tulipaner

Narcisser

Nu skal jeg ikke mere kravle rundt og “skrue” løg ned mellem stauderne. Eller gå og synes, jeg skal holde styr på, hvor hvad skal flyttes hen. Hvor befriende, når nu man er en klovn til at få noteret ned i tide. Det eneste jeg nu skal huske er, at mærke løgene i sortsnavn, for sådan nogle ligner til forveksling hinanden efter en lang sommer i skuret. Nu ved jeg også, hvad jeg kan bruge alle løgkasserne til. Hurra!

Og i de tømte kar, potter og krukker? Deri lægger jeg dahliaknoldene. Jeg har naturligvis forspiret nogle, men erfaringsmæssigt synes jeg de blomstrer stort set samtidig, om de nu er forspirede eller ej. Så rent tidsmæssigt passer det helt fint.

Hermed er idéen givet videre. Måske brugbar især til dig, der har en lille have men et stort blomsterhjerte.