ANNONCE

mandag den 20. juli 2015

I REGN OG BLÆST

REDAKTIONENS HAVEDAGBOG

Måske skinner solen fra en skyfri himmel i læsende stund - måske høvler det ned og blæser både hele og halve pelikaner. Sådan er denne sommer åbenbart, det tager vi med. Vi kan jo ikke rigtigt gøre andet. Jo, nyde det. Nyde al væden. Al frodigheden og alle de muligheder, der er for at samle på regnvand til senere tiders tørke. 

Det er vist lang tid siden, jeg har vist noget fra min have. Og denne gang skal du med i gummistøvler, regnjakke og sydvest, for det er "one of those days". Slumretæppet ligger klar i sofaen og den varme kakao står på komfuret og venter - så kom med ud.
TEKST & FOTO: MARIANNE



Det er stormende kuling. Alt i haven er i bevægelse. Det er både skønt og irriterende på én gang. Skønt, fordi det giver ilt til hjernen og irriterende, fordi de mange sekundmeter og bevægelse i mit synsfelt stadig er en kæmpe udfordring for min hjerne.

Røllike, campanula punctata albaNå, det var haven. Jeg er egentlig ikke klar over, hvorfor jeg ikke fortæller mere om min have. Ja, sådan ville jeg have skrevet, men det er ikke helt sandt. For det er jeg. Forklaringen ligger bag tasterne i mit tastatur og på dette website. Måske også i det havemagasin, du sidder med i hånden, eller drømmer om at købe eller forære bort til en god haveven. Ting tager tid.


MEN HVAD SÅ MED HAVEN?
På den ene side er der sket en masse, på den anden ikke en pind. Tingene er bare vokset til og når man som jeg samler på planter og vækster og har mange gavmilde haveveninder, har byttet og sået stauder og etårige selv og desuden har et meget demokratisk forhold til selvsåede planter og ukrudt, så får man en slags "Bedstemor And-have". Sådan en lidt skæv en, der bugner. Med alt muligt, som skulle have været flyttet, skåret bort eller ned, høstet osv. Måske var hun flittig, hende Bedstemor And, men hun har med garanti ikke selv skrevet sine striber. Det har jeg. Og mere til, som du ved. Men ud i haven, kommer jeg da. Mest for at nyde. Kendere kender baggrunden for det - det handler om helbred. Og det er haven jo velsignet til. At helbrede.

klematisTIL EMNET
Jeg måtte af med den store hængepilskulptur, der stod i det ene øbed, da den rådnede i roden og væltede i en storm tidligt i foråret. Jeg skulle selvfølgelig have tjæret den ind, men da jeg jo troede den slog rod, blev den det ikke. Så stod jeg pludselig med en klematis, der ellers havde etableret sig og var klar til at klatre endnu længere opad. Heldigvis kom min mor mig til undsætning og forærede mig et stativ. Klematissen led lidt under at blive viklet ud af hængepilen og ind i stativet, så til næste år ser det forhåbentligt bedre ud.

Jacqueline du Pré, sankthansurt



Jacqueline du Pré, rosenpigen, der står og blinker med de lange rosa øjenvipper er blevet flyttet her i vinter. Hun stod og druknede under en Aïcha i baghaven, og det var jo synd. Jeg har altid vældigt svært ved at forestille mig, hvor store planterne bliver, når de vokser til. Selvom jeg kan læse mig til deres størrelse, så er alt jo mere eller mindre på vej i min have, og jeg bryder mig ikke om huller i bedet eller bar jord, så det er altid et pusle- og efterspil mht. at flytte rundt med planterne.




Sankthansurt

Jeg skal skåne jer for det allerværste "klondike", men blot vise nogle gode sammensætninger og planter, som jeg er glad for. Og det bliver altså i regnvejr og i stiv kuling, for sådan er det jo altså ind imellem her i Danmark. Jeg samler løs på regnvandet, og måske er det tosset. Jeg kan ikke lide de grimme, grønne plastiktønder, som man kan få for en slik i havecentrene, mine tønder skal være af egetræ, og det vejer jo altså. Et ton! Det er forklaringen på, at de altså ikke lige er landet i min have. Vi er desuden - aner ikke hvordan det gik til - kommet til at købe en bil uden hængertræk. Se det var værre! Så udsigten til egetræstønder til at samle regnvand i er temmelig - skal vi sige - tåget.

Oliventræer
Inden vi takker af, så får du lige et kort kig på forterrassen. Mine nye oliventræer vælter hele tiden. De står godt nok i nogle store zinkspande, men det er ikke nok. Går og overvejer, hvad jeg skal gøre, men det må jo nok ende med nogle nye krukker til dem. Damn. Det er der ikke noget at gøre ved! ;-)

PS. Skærehave? Åh, Gud nej. Nævn det ikke. 


1 kommentar:

  1. Ah, jeg har bare lyst til at bore i det med den skærehave Marianne! Det er da interessant :-)
    Bortset fra det så er det nogle dejlige glimt du viser fra din have - dejlige sammensætninger og så den skønne Jacqueline du Pré.
    Jeg synes at planter med rødt løv gør sig ekstra godt i grå- og regnvejr - det tiltrækker øjet og fremhæver de grønne, de er et must, og dit bed er så skønt og kan nydes inde fra hvor der er vindstille og varm kakao:-)

    SvarSlet

ANNONCE