Mon ikke alle med små børn har været stillet overfor det inderlige ønske om at få en kanin. Og de er da også ejendommeligt nuttede. Men hvordan lykkes man med at have kanin? Vi spørger i dag jer læsere om gode råd.


TEKST & FOTO: LONE

Mine to piger – der i dag er store teenagere – har begge plaget inderligt om at få kanin i haven. Jeg må med skam erkende, at jeg til hver en tid har sagt nej. Og det skyldes absolut ikke, at jeg ikke kan lide kaniner – for jeg synes de er fantastisk skønne – men fordi jeg altid hører den samme historie. At pasningen ender hos forældrene og at børnene hurtigt taber interessen for det lille nuttede væsen.

KaninJeg har hørt om, at man kan leje en kanin med bur, tilbehør mv. Så kan man beholde kaninen lige så længe interessen er intakt hos barnet og aflevere den tilbage, når pasningen bliver en sur pligt for forældrene. Men er det ikke også lidt synd for det lille kræ, der så måske kan nå at bo mange forskellige steder i sit korte liv? Jeg ved det ikke. Måske du har erfaringer hermed?

En anden løsning kan være at have sin kanin på et kollektivt opholdssted. Her i byen har vi en selvejende institution, hvor flere børn har ophold til deres kæledyr. Så er der mange der kommer forbi og taler med de små, så de ikke bliver ensomme – og børnene kan mødes omkring deres pasning af kæledyrene og få fælles hyggetid ud af det efter skole.

KaninHvad er mon dine erfaringer med kaniner? Har du eller dine børn haft kaniner og hvordan gik det? Lad os endelig høre om det, så også øvrige læsere kan drage nytte af gode råd. Ja – hvem ved – måske kommer der indenfor de næste 5-10 år efterspørgsel efter en lille kanin her i huset igen.