Mon ikke alle med små børn har været stillet overfor det inderlige ønske om at få en kanin. Og de er da også ejendommeligt nuttede. Men hvordan lykkes man med at have kanin? Vi spørger i dag jer læsere om gode råd.
TEKST & FOTO: LONE
Mine to piger – der i dag er store teenagere – har begge plaget inderligt om at få kanin i haven. Jeg må med skam erkende, at jeg til hver en tid har sagt nej. Og det skyldes absolut ikke, at jeg ikke kan lide kaniner – for jeg synes de er fantastisk skønne – men fordi jeg altid hører den samme historie. At pasningen ender hos forældrene og at børnene hurtigt taber interessen for det lille nuttede væsen.
Jeg har hørt om, at man kan leje en kanin med bur, tilbehør mv. Så kan man beholde kaninen lige så længe interessen er intakt hos barnet og aflevere den tilbage, når pasningen bliver en sur pligt for forældrene. Men er det ikke også lidt synd for det lille kræ, der så måske kan nå at bo mange forskellige steder i sit korte liv? Jeg ved det ikke. Måske du har erfaringer hermed?
En anden løsning kan være at have sin kanin på et kollektivt opholdssted. Her i byen har vi en selvejende institution, hvor flere børn har ophold til deres kæledyr. Så er der mange der kommer forbi og taler med de små, så de ikke bliver ensomme – og børnene kan mødes omkring deres pasning af kæledyrene og få fælles hyggetid ud af det efter skole.
Hvad er mon dine erfaringer med kaniner? Har du eller dine børn haft kaniner og hvordan gik det? Lad os endelig høre om det, så også øvrige læsere kan drage nytte af gode råd. Ja – hvem ved – måske kommer der indenfor de næste 5-10 år efterspørgsel efter en lille kanin her i huset igen.
Vi har snart haft kaniner i 6 år, vi startede med 2, men nu er der 4. Ikke at vi har fået unger, men vi fik nogle som andre ikke ønskede at have.
Jeg skal med det samme sige, at det ikke var vores datter, som ønskede sig kaninerne (hun var nemlig kun 9 måneder, da vi fik de første), men mig som synes det var synd de skulle slagtes da et par børn ikke gad dem mere.
Det er mig, som passer kaninerne – af og til med lidt assistance fra manden, men jeg er så glad for dem, og nyder de er i haven og guffer alle vores mælkebøtter lige så hurtigt som de kommer op af jorden.
En niflende kanin-snude som mimrer oppe ved øret og under håret, det er altså heller ikke tosset.
Så fra min side skal det lyde "giv det en chance" måske bliver du også overvundet af de små charmerende væsner 🙂
Hej Ketty
Hvor er det skønt, at du har fået kaniner for din egen skyld 🙂 Selvfølgelig – hvorfor ikke.
Jeg synes også, at de små væsener er uimodståelige, så jeg kan sagtens følge dig 🙂
Når du skriver, at de guffer mælkebøtterne ligeså hurtigt, som de dukker op af jorden, betyder det så, at du har dem til at løbe frit ind imellem? Det lyder vildt hyggeligt.
Tak for input 🙂
Jeg er pædagog, i den børnehave jeg arbejdede i tidligere havde vi mange dyr bla. også kaniner. Selve området med kaniner var indhegnet, og kaninerne var i hver deres kaninbur, Børnene kunne så sammen med en voksen gå ind i området, selv løfte kaninen ud af buret, og over i et indhegnet kanin løbegård. Smuttede kaninen undervejs, betød det ikke så meget for hele området var hegnet ind, men det betød meget for børnene at de selv kunne klare opgaverne. Vi havde fælles forældre pasning af dyrene i weekenderne og i ferierne, det fungerede super. jeg tror der er meget forskæld på forældre grupper, det ville helt sikke ikke kunne fungere der hvor jeg arbejder nu. en gang om året havde vi kanin hoppe dag, så blev kaninerne lukkes sammen i de forskellige kanin løbegårde, og børne fulgte med lystig med og heppede på kaninerne når de parrede sig. Det var en fest dag, vi fik røde pølser og sodavand, og børnene fik en meget naturlig forhold til hvordan dyr formerer sig. vi fik på den måde en del nye kaniner som børnene kunne købe med hjem, de kunne også aflevere den tilbage hvis det alligevel ikke var noget. De dyr vi havde i overskud uanset om det var kaniner, geder, høns eller andet slagtede vi og spiste sammen med børnene, på den måde lærte børnene om bæredygtig husdyrproduktion og dyrevelfærd.
Vi har en kanin herhjemme, det er Filippas hun bliver 6 år. Kaninen bor i en kanin gård hvor Filippa kan gå ind til kaninen, hun kan sidde inde ved den og lege med den. Jeg tror mange børn hurtig bliver trætte af kaninen, hvis de bare kan stå og klappe den i et bur. En mulighed kunne være at have den i et bur om natten, og så lukke den ud i et bur på græsplænen om dagen når den skal leges med. Nogen dage gider Filippa ikke fodre, men så længe hun ikke er ældre forlanger vi ikke at hun SKAL gøre det selv, de dage tager vi over uden brok, det var vi indstillet på fra starten. For os er det vigtig at Filippa får en god oplevelse sammen med kaninen, og det ikke bliver en sur pligt, ansvars følelsen lister vi lige så stille ind af bagdøren, hvis i forstår, i takt med at hun bliver ældre.
ups.. det blev lidt langt…
Langt – og godt 🙂
Tusind tak for at du deler!!
Jeg følger lige med her – Vi har nemlig mulighed for at 'låne' en kanin eller to af et vennepar, der har fået unger.
PS: Der er vel ikke nogen, der har et udendørs kaninbur til salg i en radius af max. 50 km fra Struer til en billig penge. Vi vil nemlig ikke ofre det helt store til at starte med, hvis det viser sig at vi kun skal låne kaninerne.
Bor du i Struer den børnehave jeg beskrev er i Ryde 🙂 Kan desvære ikke hjælpe med bur, men hvis der er andet så sig endelig til jeg bor ved Sjørup
Vores børn havde osse kaniner da de var små, i flere år faktisk. De var helt flinke til at være med til at passe dem, med backup fra os selvfølgelig. Men vi lavede en "lille" fejl, det var en han og en hun kanin, så pludselig havde vi mange.!!!
En hankanin der kan dufte en dejlig dame kan klatre og springe meeget højt skulle jeg hilse at sige.
De gik i græsløbebure det meste af året, hvor børnene kunne sætte sig ind og hygge med dem. Som andre skriver er det måske en af grundene til interessen varede ved.
De havde osse seler til kaniner og gik ture, dvs det var kaninerne der gik ture med børnene, over og under revl og krat. Sommetider måtte jeg komme og vikle snor, unger og kaniner ud af diverse grene.
mange hilsner Gunvor
Jeg bliver altid lidt ked af det, når jeg ser sådan en enlig kanin sidde og glo i et indhegnet bur. Vi har haft kanin, men gav den hurtigt bort med bur og det hele, da den gjorde os mere frustrerede end glade.
Til gengæld havde jeg en gang en kollega, som havde høns i en hønsegård med kaniner som underboere. Hønsetråden var gravet 1½ meter ned under jorden i volieren. I huller (og huler) i jorden under hønsene, levede deres kaniner. Ja, de gik også rigtigt fint i spænd med hønsene, der jo havde vænnet sig til deres samboer. Jeg tror ikke det var kælekaniner som sådan, jo enkelte af dem, men glæden ved at se dem hoppe rund, at lade ungerne lege med dem inde i den store hønsegård og kæle med både høns og kaniner, den var stor.
Ja, det var bare en lille beretning om, hvordan man kan indrette sig. 🙂
Nej, hvor lyder det som en fantastisk ide Marianne. Den ryger i idé-bogen, og så håber jeg manden kan lokkes med til sådan en kanin/hønsegård 🙂
Vi startede med 4 kaniner, nu er der desværre kun en tilbage som nu skal have unger så den ikke er så ensom mere. Vi tror de andre blev rævens aftensmad.
Men vores kanin løber frit i haven sammen med hønsene. Jeg har hegnet baghaven ind så når hønsene bliver lukket ud om morgenen bliver kaninen lukket med ud og ind igen om aftenen. Den har base i hønsegården hvor der står et kaninbur med mad og vand og halm til den, dog bliver det mest brugt af hønsene da kaninen foretrækker sine hjemmegravede huler.