Det er på høje tid at få klippet. Hæk, græs, stauder, snegle. You name it. Her i haven er vi vildt bagud og nu skal det være. Derfor er det ud med saksen, mens drenge og mænd tager sig af det med maskinerne. Og en trillebør rækker ikke. Der skal megasække til!


TEKST OG FOTO: MARIANNE

Tiden er gået med en masse andet. Men nu skal det være. Der er både ugegamle rosenhoveder, rosenbladhvepsens æg, og hoveder, der ikke har kunnet klare al den regn.

Klip roser
Altsammen skal bort. Det skæmmer uden lige.

Klip roser

De visne toppe fra iris, allium, akeleje, slangepileurt, pæon (som i parentes bemærket godt kan klippes helt i bund) skal jeg også have klippet ned.

Klip stauder

 

Og så er der alle storkenæbbene. Ned med dem også. Nogle af dem ryger i vaser, de skaber sådan en skøn luftig og drømmende stemning. Til sidst går jeg rundt med hønsegødnings-hampestrøelsen, for jeg har lært at de skal gødes godt, for at få en mindre genblomstring. Det kan jeg jo altid håbe på.

Imens slæber alle mine mænd sække ind i tørvejr med hækafklip. Jeg har egentlig gerne villet bruge det som jorddække, men det er alt for langt, så det ryger på kommunens genbrugsstation.

Klip storkenæb

Og når vi er er færdige, når aftensmaden er spist og familien Danmark er skvattet om foran fjernsyn eller andet, så går jeg ud og klipper videre. Sneglene, som grådigt tager for sig af retterne i min nyetablerede skærehave får kamp til stregen. Eller fik. Jeg må indrømme, at det er en noget begrænset fornøjelse at gå ud både tidlig morgen og sen aften. Pandelygten lader jeg blive inde. Kan lige nå det inden det “tusser” helt til.