I godt 10 år havde vi legetårn i haven. Midt i græsplænen. Og græsset så forfærdeligt ud – både under og omkring tårnet. Rutsjebanen tager lys fra græsset og langs kanterne voksede græsset op i lange aks og forvirrede billedet. Her er en løsning, der måske er værd at gøre efter.


TEKST & FOTO: LONE
Forældre, der har haft rutsjebane i haven til deres børn vil garanteret nikke genkendende, når jeg påstår at der er ufatteligt mange timers leg i en rutsjebane. Den kan bruges til utallige lege og selv kæledyrene i haven, dukkerne og mange forskellige andre ting får en rutsjetur som en del af legen. Som tidsmaskine kan den også bruges og ikke mindst giver rutsjebanen mulighed for at man kan komme i højden og lege styrmand eller måske vindmøllemontør.
Legetårn, mobiltDen eneste udfordring hos mig som udpræget haveæstetiker var det faktum, at området omkring rutsjebanen tit ikke var så velpasset, når vi havde travlt og manglede tid til at få klippet kanterne til mv. Derfor har tanken om et mobilt rutsjetårn flere gange strejfet mig.
Legetårn, mobiltDa jeg så her i forsommeren besøgte udstillingshaverne i Appeltern, Holland, stødte jeg på denne løsning til et legetårn med rutsjebane.
Legetårn, mobiltHer er tårnet bygget som en solid kegle, hvor grundformen sørger for en stabil base i den nederste del af tårnet. Det kræver med garanti et par raske gutter at løfte den ene side af tårnet for at kunne trille det rundt på græsplænen, men det er muligt.

 

Ideen er hermed givet videre.