ANNONCE

fredag den 3. juli 2015

SÅ PLUKKER VI IGENNEM

DronningebuskBUKETTER

Jo jo, i skærehaven med de etårige vokser det, "så det sprøjter" nu. Men der er endnu ikke nok til at plukke af, så det er staudebedene plus diverse der står for, og det går også ret godt. Måske din have i år faktisk også bugner mere end den plejer? Se med her, når jeg bruger både krudt og ukrudt. Måske får du lyst til at gribe ud efter saksen her i weekenden?  
TEKST & FOTO: MARIANNE





Buketter
Altså at plukke blomster er en fornøjelse, der ligger dybt i min nu voksne udgave af en barnesjæl. Sådan bare at gå ud og give sig hen. Falde i svime over disse her og også dem her, der passer sammen. Alle blomsterne. Der er næsten lidt "Rødhætte og Ulven" over det - med mig som rødhætte. Kan du ikke huske hende den lille pige, der gik til skovs på vej for at besøge sin gamle bedstemor? Hun kom forbi et stykke i skoven, hvor de smukkeste blomster groede. Hun fik lyst til at plukke en buket for at hun skulle have noget at glæde sig over, den gamle. Og pigen gik længere og længere ind, fordi hun hele tiden blev fristet af flere og smukkere blomster lidt længere borte. Sådan har jeg det, når jeg plukker i min have.

Buketter


I øjeblikket er det pæoner. Jeg har lidt forskellige; Sarah Bernhardt er kun i knop endnu og Bowl of Beauty nænner jeg ikke at plukke, men de dobbelte meget, meget pink/cyklamen pæoner sætter godt fut i det hele og står spredt i forskellige bede. De bliver klippet af, og sat i buketten, for ofte viser det sig, at haven faktisk tager sig bedre ud, at andre blomster kommer til sin ret, hvis jeg lige nupper et par stykker her. Smart faktisk. Så behøver jeg ikke blive ved med at flytte rundt på de stakkels planter. De kan bare gøre godt i en buket. De vinrøde lupiner har jeg selv sået fra frø. Det var vældigt pænt af dem at forlade den postkasserøde nuance, de lagde ud med, for nu går de glimrende sammen med den violette nuance, der findes i de øvrige blomsters røde farve.

Buketter
Til at skabe fylde har jeg brugt lange overhængende grene fra dronningebusk. Den er babylyserød, men skaber så meget liv og skønhed i haven, at jeg har svært ved at blive rigtigt træt af den. Den er i øvrigt også helt fantastisk, når man ser på den tæt på.

Dronningebusk

Der er masser af geranium Rose Clair, det kommer der nemt på bare en enkelt sæson, hvis man har takket ja til en lille klump af en planteveninde. Der er altid rigeligt at plukke af. Og skvalderkålens smukke filigranagtige skærme gør sig også smukt - både udsprungne og dem, der er på vej. Lathyrus er fra skærebedet, som du jo altså kan læse mere om i vores sommermagasin. Der er tale om både Beaujolais og Wiltshire Ripple. Dem bliver jeg aldrig træt af, tror jeg. Jeg plukker i øvrigt både blomst og stængel med blomster på vej, for planten remonterer hurtigt, og de er smukke de "tentakler", som den har. Det giver sådan et lidt vildt udtryk, som jeg holder af.

Buketter

Buketter

Buketter
I den tid, vi står overfor nu, kan du lige så godt gå ud og klippe løs. For de planter, som endnu ikke er i blomst (floks og sankthansurt fx) kommer det, når du kommer hjem fra ferie. Og de som er i blomst, kan du med en buket nyde på tæt hold. Når du så kommer hjem igen fra din ferie, er de i blomst igen, kort tid efter. Flere blomstringer fra samme plante er da dejligt på den korte sommer, vi har. Det er bare om at udnytte det.

Buketter

Og hvis du klipper dine pæoner ned - eller når de er afblomstrede, så skal jeg hilse fra Jens Juhl og sige, at de med fordel kan klippes ned og gives lidt træaske. Så får du dobbelt så mange næste år og mere plads i bedene nu til de øvrige planter. Ikke dumt, det skal prøves i min have!

Sidst her, går vi lige "bag om fotografiet", for jeg synes lige, du skal se, hvordan jeg har gjort, da jeg fotograferede. Heldigvis var der ingen, der så mig i morgenhår, pyjamasbukser og striksokker.

8 kommentarer:

  1. Hej Marianne
    Når du skriver om Jens Juhls anbefaling om at klippe pæonerne ned, mener du så hele planten? Så både blomster og blade klippes helt i bund?

    SvarSlet
  2. Til opfølgning i forhold til nedklipning af pæoner, som kan jeg fortælle, hvad Jens Juhl siger om det:

    Dens (pæonens - red.) oprindelse er prærien, hvor den groede i gødningsfattige egne. Da den er færdig med blomstringen kommer de ville bøfler forbi og gnaver den helt ned til jordoverfladen, det er derfor den blomstrer så frodigt næste år. Hos os har vi ingen bøfler, så vi nøjes med at skære den ned og kommer den på komposten. Då får den lidt træaske, men ikke hvert år, ca hvert 3.

    Og hvad angår hvornår de bøfler kom forbi steppernes pæoner, så er det nok i perioden fra efter blomstring til efteråret. Naturligvis byder pæoner på de smukkeste efterårsnuancer på bladene, men vil man have plads i bedet, er det en mulighed at afprøve metoden. Som sagt, jeg er på vej med saksen inden længe.

    SvarSlet
  3. Mon aske fra grillen kan bruges??
    Mine pæoner har været meget nærige med blomster de senere år så måske skulle jeg bruge saksen på dem? Til deres undskyldning har flere af dem nu osse været flyttet.
    Lige nu sitter jeg og håber på bare lidt af den regn de lover kommer her forbi. Vi har nemlig været forbigået flere gange med det regn andre siger de har fået rigeligt af så her er faktisk halvtørt, og så i den varme.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vist meget normalt, at pæoner er nærige med blomstringen, når de flyttes. Særligt, hvis de flyttes et sted hen, som adskiller sig væsentligt fra deres naturlige vækstvilkår, som jo altså er prærie. Det er virkelig en øjenåbner for mig at høre - eller rettere at indse konsekvenserne af. Jeg har flyttet mange af mine pæoner ind blandt andre vækster samt i halvskygge og velnæret jord. Det er det modsatte (som lupiner) de trives bedst i.

      Aske fra grillen er vist ikke en god idé, men jeg ved det ikke. Kan du ikke lave dig et lille bål i haven? Der skal jo ikke ret meget til, så vidt jeg er orienteret. Sådan ca. en flad håndfuld til en plante på størrelse med en favn.

      Regn??? Det fik vi heller ikke noget af. Håber på væde i løbet af ugen og vander ambulancevanding, hvor jeg kan se, det er livstruende.

      Slet
  4. Jeg får en svamp på mine pæoner så jeg klipper dem helt ned I September når svampen begynder og det tager de ikke skade af. Jeg gad vide om jorden bliver alkalisk af aske, min jord har temmelig høj Ph så jeg tror ikke jeg vil bruge aske.
    Jeg har Galtonia indimellem pæonerne så der er noget at se på efter det store pæon bed er bart Søren Ryge havde liljer mellem sine men jeg har så mange liljebiller at det har jeg opgivet. Måske vil jeg prøve igen, han brugte Lilium regale

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, spørgsmålet er nemlig, hvornår pæonerne så skal klippes ned, hvis man vil bruge den opskrift, som Jens Juhl har givet os. Jeg har bedt ham om en uddybning og det bliver naturligvis en kende nørdet, men jeg kan gengive de væsentligste af hans pointer her. Han siger:

      "Naturen er mere præcis end vi kan forestille os. Pæonerne, som vokser naturligt på prærien blev spist af Bissonokserne. De vandrede ustandseligt, og jægerne vidste hvornår de kom. Tidspunktet kunne svinge med nogle få uger, afhængig af vejret. det er jo ligesom trækfuglene, de er ret præcise. Dyrenes vandring styres af hvor der er føde, og det styres af regnen(vejret). Naturen afpasser tingene efter hinanden. Er det mildere her, kommer de lidt før, køligt, lidt senere. Det samme skete jo også på den store uendelige prærie. ".

      Jens fortsætter: "Vi har endnu ikke klippet vores Pæon ned, men det gør vi så snart vejret bliver lidt mere humant af arbejde i. Der er jo ikke tale om at det skal ske lige når den sidste blomst er faldet, men inden den falder af sig selv, for så har den samlet for megen gødning og så vil der komme mere grønt, men ikke så mange blomster. De to vi har blomstrer med lidt mellemrum, den sidste er lige blevet færdig nu.".

      Så fra nu af og frem til sensommer/september lyder som et glimrende tidspunkt at klippe dem ned på, synes jeg. man kan jo vurdere, hvor meget plads, de tager i bedet, og så indrette sig derefter. Eller - som du gør, Knud, at klippe før svampen går i selvsving.

      Jeg måtte google Galtonia, hvilken yndig plante! Det var da en god idé at have mellem pæonerne! Og Lilium Regale - så bliver det ikke mere prinsesseagtigt! Spiser liljebillerne ikke den?

      Slet
  5. PS. Jeg har lige genlæst Jens Juhl svar. Det lyder som om han modsiger sig selv... Og nyespørgsmål opstår: Skal pæonen nu klippes lige inden/efter sidste blomst, eller er det fint med senere. Det er gået op for mig at der med følgende sætning: "Der er jo ikke tale om at det skal ske lige når den sidste blomst er faldet, men inden den falder af sig selv, for så har den samlet for megen gødning og så vil der komme mere grønt, men ikke så mange blomster".... menes: For ELLERS vil der komme mere grønt end blomster. ALTSÅ:

    Klip pæonen ned inden den når at få samlet så meget næring fra jorden, at den danner bladmasse i stedet for blomster.

    Håber det giver lidt mere A haaaaaaaaaaaaaaaa!-oplevelse! :-)

    Og mange mange tak til Jens for at komme med hurtig udrykning, når HAVEFOLKET har brug for at vide noget. :)

    SvarSlet

ANNONCE