ANNONCE

mandag den 10. august 2015

ALENE I HAVEN MED MORMORS HAVEHAT

REDAKTIONENS HAVEDAGBOG

"Som tiden dog går". Den sætning er blevet sagt om og om igen - især af tanter og onkler - og bedsteforældre. Og selvom det både drejer sig om årstiden, der bare går og går, og det allerede nu er sensommer, så tænker jeg også på tiden på en anden måde. For ordet "bedstemor" indikerer også at tiden går og går. Ordet "bedstemor" er nemlig blevet vendt og drejet i mit hoved i stille stunder. Jeg smiler stadig lidt undrende over det. For sådan én er jeg, nemlig. Det kræver lidt tilvænning, men også nogle valg.  

Jeg kan imidlertid mærke, at jeg så småt er ved at vænne mig til titlen - og jeg har bestemt mig for, at jeg i den grad vil arbejde med at fylde den ud på min egen måde. Noget af arbejdet foregår ude i haven. Det er det, denne uges havedagbog handler om.   
TEKST & FOTO: MARIANNE


De unge har købt lejlighed, og hele familien er inde for at hjælpe med at sætte den i stand. Der slibes og males, og gulvene er fulde af malerbøtter og andet stads. Ikke særligt børnevenligt. Heldigvis skinner solen fra en blå, blå sensommerhimmel, og Karl og jeg hygger os. Jeg har lovet "at passe ham", men han er simpelthen så nem, at jeg mere tænker på det som at være sammen med ham i nogle timer.

Barneleg



Når bare han er fodret af, har en ren ble på og er nogenlunde veludhvilet, så kører det derud af. Vi "leger" egentlig ikke så meget, vi trisser rundt. Jo, Karl leger, og jeg fejer. Og snart bliver det at feje, også til en leg. Det kræver - opdager jeg - faktisk sine "skills" at feje. Man kan jo både skubbe kosten og trække den hårdt med sig. To vildt forskellige bevægelser. Og så det, samtidig at feje dét med, som ligger på fliserne. Nedfaldne hasselnødder, blade, jord og en enkelt halv klemme.

Barneleg
Vi fortsætter med riven ude på græsset. For der er æbler der, hvor vi (jeg) har planlagt, at der skal havehygges i vandbaljen. Hen efter spand og river. Hvor var det nu de stod, rode rode i skuret. Finde alle mulige andre ting, vi må kikke på en anden dag, og så hen til æblerne med hver vores løvrive. Det tager tid, og er hyggeligt. Man kan også kaste med æbler. Men de er ikke værd at sætte tænderne i, for føj hvor de smager, opdager Karl. Æblestumpen flyver hen i bedet. "Ja, de er altfor små, de duer ikke", fortæller jeg. Slet ikke klar endnu.

Efter frokost og en lur er vandbaljen trukket frem, og noget vand er varmet op på komfuret. Karl er henrykt. Der kan være en hel masse vand i sådan nogle gummistøvler, så vi tager det hele af stående. Bluse, ble, bukser, støvler. Det hænger fast, fordi det også er blevet lidt vådt.

Barneleg




Herefter udspiller der op imod en times tid med det, som jeg selv har elsket mest som barn. Mig og naturen. Bare os to. Eller os milliarder. Alene. I fred og ro.

Så må mormor kravle rundt som paparazzifotograf, for ikke at forstyrre alt for meget.

BarnelegIh, hvor er livet godt. De spor, som det er muligt at lægge i et barn, de små unikke oplevelser, som kan lagres til trange tider, hvor livet måske om mange, mange år kan drille og virke hårdt. De kan gøre rigtigt godt en gang. Nære og skabe glæde, håb og varme.

Barneleg




Håber jeg! Inderligt.

Det er sådan en mormor, jeg gerne vil være. Sådan en "bedste". En, der kender sin begrænsning (!) og er der i dagligdagen. Og ih, hvor sover man godt bagefter. Så godt, at jeg nær glemte at lægge denne artikel på. Sådan kan det gå, når tiden går.



3 kommentarer:

  1. Ja sådan en lille fyr er helt i sin egen verden med rive og vandkande, det oplevede jeg for nyligt med Arthur. At der røg et par liljeknopper med i købet var en anden ting, men tænk de sprang ud 13 dage efter, selvom han havde knækket dem af.
    Jeg gør, hvad jeg kan på afstand for at få Arthur havemindet. Ingen tvivl om at det vil være en oplevelse for børnebørn at stryge rundt og lege gemme i min have.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  2. Nød at læse dit skriv bedste;-)))

    SvarSlet
  3. Lige sådan en bedste vil jeg også gerne blive engang...;0)

    SvarSlet

ANNONCE