ANNONCE

onsdag den 5. august 2015

FRØFORMERING AF STAUDER

HAVEBREVKASSEN

Birte, der ønsker sig en have, som ikke er alt for arbejdskrævende, har skrevet til brevkassen for at høre om der findes en liste over stauder, der spreder sig med frø.

SVAR: OLE KJÆR CHRISTENSEN, HAVEPANELET
FOTO: LONE








Frøformering, staudesåning
HER SOLHAT, JULEROSER & VIOLFRØSTJERNE I POTTER
Hej havefolk

Jeg har et spørgsmål, som jeg også tænker, at mange andre kan have glæde af:

Findes der en staudeliste, hvoraf det fremgår, om den enkelte plante spreder sig med frø? (sproget er ikke afgørende). En oplysning der vil være meget værd ved havens planlægning, især hvis den ikke skal være alt for arbejdskrævende.

Venlig hilsen
Birte

---------------------------------------------

Kære Birte

En liste over stauder, der spreder sig med frø, findes mig bekendt ikke. Generelt må siges, at stauder sætter frø, så hvis man vil undgå selvsåninger, bør man fjerne afblomstrede blomster og stængler. Mange staudesorter, som er formeret ved delinger og stiklinger, som derved har et udseende og farve som man kender, kan ved selvsåninger slå tilbage til arten, så man ikke kan kende planten igen, da frø indeholder mange forskellige gener.

Med venlig hilsen
Ole Kjær Christensen
HAVEPANELET


Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet. 




Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.
Du kan også læse mere om HAVEFOLKETs havepanel og de eksperter, der står klar til at svare på dine spørgsmål. Find dem her.

2 kommentarer:

  1. http://tomclothier.hort.net/page02.htm
    Den her side er en database over hvordan du bedst får diverse frø til at spire. Nok ikke lige det Ole efterspørge, men ret nyttig hvis man selv vil avle stauder. Den MEGET omfattende.
    Hilsen Lis

    SvarSlet
  2. Nogle af de stauder, der formerer sig flittigt med selvsåning, er kobjælde, lodden løvefod, anis isop, purpur torskemund, sibirisk valmue, pyntejordbær, sommeranemone, knopurt, haveklinte, lupin, akeleje, hør, bølgekronet storkenæb, korsvortemælk, romersk kamille, violfrøstjerne, moskus katost, matrem. Der er også nogen, der spreder sig med jordskud: pengebladet fredløs, prikbladet fredløs, dagliljer, montbretia. Der kommer sikkert flere forslag, men disse er flittige og rimeligt frøkonstante.

    SvarSlet

ANNONCE