Bierne passer vi på, men hvepsene vil vi gerne undgå. Du kan finde mange hjemmelavede hvepsefangere på nettet. Vi er lidt vilde med de fine udgaver man kan finde i glas. 


TEKST & FOTO: LONE

Hvepse kan være ret så ødelæggende for den gode stemning på terrassen sidst på sommeren. Det skyldes, at de på dette tidspunkt er færdige med deres pasning af boet og derfor har tid til at gå på jagt efter lækkerier. Hofretten er søde sager, og det finder de ofte på familiens spisebord i haven.

Vil du gerne undgå hvepse i haven, så hold endelig øje med dem allerede i forsommeren! Får du et hvepsebo i haven, så handler det nemlig om at få det væk så hurtigt som muligt. Hvis du ikke kan finde hvepseboet – måske fordi det er hos naboen – så kan en løsning i stedet for være at hænge flasker med sød væske op i haven.

HvepsefangerFlaskerne kan være genbrug af vinflasker, eller hvad du nu har ved hånden. Du kan også købe flasker beregnet til formålet. I disse er der hul i bunden af flasken, mens toppen af flasken lukkes af. Dermed er det sværere for hvepsen at komme ud igen, når først den er lokket ind.

Hvepsefanger

Og hvad putter man så i flasken? En af de opskrifter, der  sidste år var en succes i min egen have, var denne:

  • Bland ca. 1 dl sød saft i flasken (ikke kunstigt sødemiddel) med 1 tsk honning og rør rundt.
  • Hæld blandingen i flasken.

Jeg faldt for denne opskrift på nettet og må indrømme, at jeg ikke husker, hvor jeg fandt den. Reklamen var, at bierne ikke går i flasken, og da det var en biavlers råd, tog jeg det for gode varer. Og det ser på fangsten ud til at holde stik.

Har du en anden opskrift, som du har gode erfaringer med, så skriv den endelig herunder i kommentarerne, så andre kan få glæde af den også.

Bemærk, at hvepse som bier er nyttedyr, da de spiser kållarver, bladlus mv. Så det er selvfølgelig lige en personlig vurdering, om man vil reducere bestanden for familiefredens skyld, eller om man har havens velbefindende i højeste prioritet.

 
Sidder du ved aftenkagebordet på terrassen og nyder en god Fru Pigalopp lagkage og får besøg af hvepse, så husk, at det ikke er en god idé at slå ud efter dem, da de derved blot bliver mere aggressive. Tag i stedet en forstøver og sprøjt vand efter dem. Så kan du narre dem til at tro, at det er regnvejr, og de vil instinktivt søge tilbage til deres bo – og lade dig og lagkagen i fred.