Køkkenhaven er min store passion. Hele året. Min have bliver ikke pakket ned i oktober. Det er vidunderligt at kunne hente friske grøntsager ind om sommeren. Men næsten endnu bedre er det at kunne gøre det på alle andre årstider også.
TEKST & FOTO: MERETE, VILD MED HAVE
Der er gået sport i at have eget grønt hele året. Og det helt uden hjælpemidler i form af ekstra lys og varme. Det hjælper at have et drivhus, men det er ikke nødvendigt.
I det følgende vil jeg give lidt tips til, hvordan man på en nem måde kan udvide køkkenhavesæsonen. Alle sorter er nemme og ikke særligt udsatte for sygdomme og skadedyr. En undtagelse er måske rosenkål. Mine står under bionet, men selv rosenkål, som er spist helt ned af sommerfuglelarver, kommer sig igen og leverer rosenkål. Mod snegle, rådyr og den slags er ingen planter sikre. Der må man udtænke strategier.
SALATTYPER
I juli kan man så cikorier. Man kan forspire eller så direkte og prikle og plante ud. Det kan sikkert også gøres i august, hvis man er lidt intensiv, dvs. er meget aktiv med vanding og planter ud så snart det kan lade sig gøre. Cikorierne skal helst have en vis størrelse inden det begynder at blive køligt i vejret, men de vokser ikke rigtigt til og får deres farve før det netop bliver køligt.
Nogle sorter kan stå hele vinteren og tåler adskillige gange frost og tø. I frostvejr bliver de bløde og klasker lidt sammen, men når det tør bliver de friske igen. Min yndling til dette formål er ‘Pan di Zucchero’. Den danner et meget stort, let skruet, lyst grønt til hvidligt hoved. Ved optræk til frost høster jeg et par stykker og lægger i køleskab. Der holder de fint 8-10 dage. Normalt høster jeg de sidste i februar.
En anden yndling er ‘Palla Rossa’. Kendes fra supermarkedet som radicchio. Den tåler knapt så megen kulde, men kan normalt høstes indtil jul. Begge typer høstes ved at man skærer hovedet af og lader roden stå. Senere vil man kunne høste små spæde blade.
Det er altid en god idé at lade et salathoved gå i stok, blomstre og kaste frø. De vil være i gang med at vokse så tidligt som overhovedet muligt næste forår. Desuden vokser og gror planter, der selv har fået lov at bestemme hvor de vil vokse, meget bedre.
Ikke alle sorter er lige egnede. Her må man prøve sig lidt frem. Min bedste sort er ‘Romaine d’Hiver’, men der findes mange andre.
Så er der vårsalat. Den kan købes i bakker, men den er bare så utrolig nem selv at dyrke. Så den én gang og du har den altid. Alle sorter dur. Start med at så den om efteråret. Her er kun ét minus. Det er lidt tidskrævende at rense den.
PERMAKULTUR
Man kan kaste sig over permakultur. Det lyder så fint og særligt, men dækker bare over planter som er flerårige. Det oplagte her er at anlægge et aspargesbed. Det koster lidt møje og nogen ventetid, da man først må høste på 3-4-årige planter. Da vi var unge og nybagte haveejere fik vi tilbudt nogle aspargesplanter, men sagde nej tak, for det var helt uoverskueligt ude i fremtiden med den høst! Tre år senere kom vi på andre tanker og vores asparges er nu ca. 30 år gamle og giver stadig fint. Det eneste der kræves er lugning nogle gange i løbet af sommeren. En udsøgt delikatesse, ligesom alt andet der hentes frisk ind.
Et andet bud er vild fennikel. I det tidlige forår danner den små tynde bladskeder, der kan spises ligesom knoldfennikel, senere en masse blade, skærme og frø, der kan bruges som krydderi.
Jordskokker ikke at forglemme. Det nemmeste af det nemmeste. Du skal bare beslutte hvor i haven de skal være. Resten af dit liv.
KÅL
Rosenkål er et andet topnummer i min have. Hvis man sår selv er det en god idé at gå efter en vinterholdbar sort. Hvis man køber planter må man tage hvad der er. Det er sjældent at sorten er angivet. Man høster selvfølgelig kålene i løbet af vinteren, men lader stokkene stå selvom de ser tømte ud. Der vil altid sidde nogle ukurante kål tilbage, som vil skyde. I det hele taget skyder hele stokken utrolig meget bladværk og blomsterknopper omkring marts måned og det smager næsten endnu bedre end selve kålene.
LØG
Der findes et stikløg, ‘Radar’, som efterhånden kan købes en del steder, tror jeg. Det sættes i oktober og er høstklar i slutningen af maj eller begyndelsen af juni, afhængig af vejret.
I det hele taget afhænger meget af vejret og alt vil nok ikke lykkes hvert år. Men sådan er det jo med have. Næsten hvert år er der noget som ikke går så godt, og noget som lykkes over al forventning. Og det er det sidste vi husker – ikke?
Du kan læse meget mere om Merete og hendes passion for køkkenhaven på bloggen ‘Vild med Have’, som du finder lige her. Og læs mere om årets gæsteredaktion lige her.
Åhh, hvem der bare kunne høste sine egne asparges, det ville være lækkert. Det har jeg kunnet engang for mange år siden, måske skal jeg se at komme igang igen..
Har du et tip til hvor man kan købe gode planter?
Jeg tror at man kan købe aspargesplanter på de fleste planteskoler. Man kan også så dem selv. 'Mary Washington' får rosende omtale og kan købes mange steder. Men det tager så 3-4 år før man kan høste på dem. Ellers kan man måske være heldig at få et par planter når nogen restaurerer deres bed. Det er sådan vi har fået vores.
Får altså helt lyst til det med køkkenhave… 😉
Det kan kun anbefales.
Jeg har købt frø til asparges hanplanter iår hos Frøfirmaet Dam I Ontario. Sorten er udviklet på landbrugsuniversitet I Guelph Ontario. Frøene er lidt dyre men man får mange planter så det glemmer man vel. Gad vide om de er mere productive. Asparges spirer velvilligt, men man må ikke glemme hvor man planter dem, så de ikke går til i ukrudt
Vi havde et koldt forår og mit gamle asparges bed visner hen og vil ikke rigtig komme sig
Jeg havde glemt om det er han- eller hunplanter der giver mest. Men det er så hanplanter kan jeg forstå. Om de er produktive vil tiden vise. De er i hvert fald længe om at spire og spirerne er meget små så det er rigtigt at man skal sørge for at luge godt i den første tid.