Egentlig ville jeg have skrevet en miniguide om at samle frø, men det viste sig at blive alt for omfattende. I stedet kommer her en masse gode grunde til at samle sine egne frø.


TEKST & FOTO: MERETE, GÆSTEBLOGGER, VILD MED HAVE

Der er noget moder jord og gå-med-bare-fødder i græsset-agtigt over det med at samle frø. Hvis man er sådan én, som kan lide at have jord under neglene, så er det en naturlig fortsættelse af dyrkningen, og man kan bare ikke lade være.

Frøhøst

Det er meget tilfredsstillende og livsbekræftende at være vidne til at deltage i planternes hele liv og cyklus. Undervejs lærer man en del om biologi og planteliv, som er langt mere komplekst, end man umiddelbart tror.

Frøhøst

Der er en stor skønhed over de mange blomsterstande og de giver en vældig diversitet i haven. De pynter og tiltrækker insekter med deraf følgende dyreliv. Der er i øvrigt en lang række planter, som man kun behøver at så én gang. Hvis man lader dem gå i blomst vil de leve deres eget liv, og opgaven bliver at fjerne fremfor at tilsætte.

Frøhøst

Frø gror bedst i det mikroklima, hvor de er dyrket. Man kan opleve, at købte frø ikke gror specielt godt, men hvis man tager frø over nogle år vil man ofte se, at de tilpasser sig og efterhånden gror fint. På den måde har man skabt sin egen landrace.

Frøhøst

I de fleste tilfælde høster man mange flere frø, end man selv kan bruge. Man kan bytte med dem eller give væk til andre haveejere, og man får pludselig adgang til en masse “nye” sorter, som man normalt ikke ser på frøstativerne.

De mange frø gør også, at man ikke behøver at skele til, hvor mange frø der er tilbage og være nervøs for, at noget skal gå galt. Så sår man bare igen.

Opbevaret rigtigt kan de fleste frø (der er undtagelser) holde i mange år, og man får hurtigt opbygget sin egen lille genbank.

Frøhøst

Man kan være helt nørdet og krydse sig frem til nye sorter. Disse auberginer kan vokse og give udbytte på friland. De er resultatet af en frøsamlers arbejde gennem adskillige år.

Auberginer

Det udvider spisesortimentet og havesæsonen. En del frø kan blødes op og spises (f.eks. ærter og bønner), andre kan bruges i spirebakken (f.eks. rødbede, kål og ærter), andre igen kan sås og høstes som mikrogrønt i vindueskarmen i løbet af vinteren (f.eks rucola og salat).

Der er hyggearbejde i vinterens løb, hvor man ikke kan komme i haven, med at rense, ordne og pakke frø.

Frøhøst

Sidst, men ikke mindst, er det en politisk handling. Her kommer ordet græsrødder da virkelig til sin ret. Man er med til at bevare diversiteten og hjælper med til at sorter ikke forsvinder. Det er en protest mod de store monopole frøfirmaer, som ellers bestemmer, hvad vi skal dyrke i vores haver. Du er på barrikaderne hjemme i din egen have.

Høst af valmuefrø
Frøhøst

Når alt det er sagt, må jeg indrømme, at der er et vist interessesammenstød mellem det at dyrke for at spise og det at dyrke for at tage frø. I de fleste tilfælde kan man ikke gøre begge dele optimalt. Jeg kan lige komme i tanker om tomat, hvor man sagtens kan tage lidt frø fra og spise resten af tomaten. Ellers er man nødt til at reservere planter til frø, så det kræver lidt plads.

Nogle planter er nemme og lige ud af landevejen, andre kræver lidt mere viden. Der er efterhånden en del materiale om emnet både på internettet og i form af bøger som kan lånes på biblioteket. 

Vil du lære mere? Man kan deltage i et af Frøsamlernes introduktionskurser. De varer 6 timer og er gratis – også for ikke-medlemmer. Du kan også læse med i HAVEFOLKETs kvartalsmagasin nr. 3, der udkommer i september måned. Her finder du en omfattende artikel om frøhøst.