ANNONCE

søndag den 16. august 2015

KRUDT ELLER UKRUDT

UKRUDT 
GÆSTEREDAKTIONEN

"Ukrudt eller ?" Det er et af de faste spørgsmål, jeg har set fra usikre haveejere som mig i flere Facebookgrupper om have. Vi er ikke så erfarne ud i haveplanter - eller planter i det hele taget - og søger derfor råd og vejledning. Man vil jo nødigt dumme sig!



TEKST & FOTO: HENRIK HAVEHJERNE, GÆSTEBLOGGER
HAVEHJERNEN




For sæt nu, at den plante der er dukket op i haven eller altankassen viser sig at være helt og aldeles forkert? Selv om den både er smuk, stærk og sund? Den slags spørgsmål ærgrer mig lidt, for når det kommer til stykket er der få planter i Danmark der er så "farlige", at de under ingen omstændigheder må tillades at formere sig. Spørgsmålet burde i stedet hedde: "Hvad er dette for en plante? Hvilke egenskaber har den?"

Meget af det der dukker op i vores haver, indkørsler og fortove kan være en plage - men det kan bestemt også være en uventet gave!


Men hvad er ukrudt egentligt? Mange er af den opfattelse at ukrudt er det der vokser i naturen. Men mange af de "rigtige" planter stammer jo fra de vilde, oprindelige sorter, der så af og til forvilder sig ind i vores regulerede haver under betegnelsen "ukrudt". Så fremmede er de jo ikke - i virkeligheden jo faktisk mere ægte end deres indavlede fætre og kusiner, som vi normalt fylder haven med.

Skellet mellem krudt og ukrudt opstod vel først da vi begyndte at dyrke jorden og dermed indledte den evige kamp for at kontrollere naturen: Vi ønskede forudsigelighed! Og vi ønskede bestemte egenskaber hos de planter vi skulle bruge. Altså blev de planter, vi selv havde avlet frem og sået og plantet til de "rigtige", og resten måtte så være "forkerte". Sondringen mellem krudt og ukrudt er med andre ord et lidt kunstigt skel, som ikke altid giver mening - slet ikke i vores haver!


Jeg kan da nævne et par eksempler på planter jeg har købt og betalt i en planteskole, hjembragt og udplantet, for derefter at kunne konstatere at DET skulle jeg nok ikke have gjort: Lidt for villige til at så sig selv - og overleve. Lidt for gode til at skyde forræderiske udløbere lige under jordoverfladen, ude af syne, for så at komme frem som friske skud, klar til at starte samme proces næste år. Måske ikke ukrudt i gængs forstand - men lige så uønsket og besværligt.

Men er der ikke noget med, at ukrudt er det samme som "giftigt"? Mange har den opfattelse, at tæmmede planter er fremavlet sådan, at deres eventuelle giftighed er pillet ud af dem. Det er ikke tilfældet. Størstedelen af mine yndlingsplanter i haven er faktisk moderat til meget giftige, og de er altså ikke "vilde", men hentet i planteskolen. Omvendt er der jo masser af urter i naturen, du med stor fornøjelse kan spise.


Hvad synes du selv? Kan du lide planten? Pynter den? Så behold den dog! Det er ikke ensbetydende med at det ikke kan være godt at vide hvad det er for en starut, dens livscyklus og krav til vækstbetingelser. Her kan de planter, der af sig selv dukker op i haven give en ekstra bonus: Det, der kommer af sig selv må jo have gode betingelser for at overleve netop dér - den rette jord, rette mængde lys osv. Så det giver derfor god mening at skele til disse "indvandrere" når du skal vælge planter til din have - specielt hvis du ikke er så havekyndig. Planter af samme familie vil have gode odds hos dig.


Måske er ukrudt bare "fejlplacerede" planter? De planter der dukker i min have uden invitation, er med til at sikre min bestand af hornvioler, fingerbøl, jernurt og (til overflod) lægebaldrian. For ikke at tale om lavendler og akelejer og stokroser. En kristtorn. Og sågar min forsyning af rucola til salaten! Det er en slags lykkeposer - for jeg kan aldrig vide hvilke farver og former der er tale om. Men er da ikke blevet skuffet endnu. Nogle får dog lige lidt tid i et "karantænehjørne" til jeg ved hvad jeg har med at gøre. Men det har lært mig, at være knap så hysterisk med hakkejernet - også mellem fliserne og i gruset i indkørslen, for der kan være masser af godter blandt de små, nye planter, men man må give dem lidt tid til at vise hvad de er for nogle. Og SÅ kan de få dødsdommen, hvis de falder i kategorien "uønsket", enten fordi de er en plage, for grimme eller at man er godt forsynet i forvejen.


Med andre ord: Lad være med at se på din have som en kamp mellem det gode og det onde, krudt og ukrudt! Tilgiv din have, at den ikke kan klare sig uden din hjælp, at den lader ukrudtet få plads uden at spørge dig. Og så ellers nyde den. Nyd solen og lyset - den skinner lige så meget på ukrudt som på "rigtige" blomster. Nyd blomsterne og duftene (ja, ukrudt kan OGSÅ have blomster OG duft!). Nyd insekterne, der summer og slet, slet ikke skelner mellem ukrudt og "krudt". Tag det hele ind og lad hjernen blot forsøge at lagre alle de indtryk din have giver dig.

I det hele taget: Nyd det fantastiske mirakel som en levende have er og den skueplads det er for hvad livet består af i al sin enkelthed - formering og forgængelighed. Og vi er en del af det!


Du kan læse meget mere om Henrik og hans haveliv på bloggen 'Havehjernen', som du finder lige herOg læs mere om årets gæsteredaktion lige her.

12 kommentarer:

  1. Godt indlæg Henrik.
    Og du har helt ret, det kan lige så godt være prydplanterne, som breder sig for meget. Det har jeg rigtig mange eksempler på. F.eks asters, duehoved, løvefod, nogen geranier osv.
    Jeg nyder naturen og håber på, at der ikke kommer for mange tidsler herind fra ukrudtsmarken ved siden af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kan jo ikke bare lade stå til når man kender udfordringen! Og uanset hvor smukke tidsler er, så er de jo også begavet med en fantastisk evne til at formere sig. Også hos naboen. (Minder egentlig lidt om en mand jeg kender... men det er en anden historie)

      Slet
  2. Ja, det är en definitionsfråga, vad är ogräs? Jag har mina kära jätteverbena, Verbena bonariensis, en av mina absoluta favoritväxter. Jag måste erkänna mig att den uppför sig som ett riktigt ogräs, självsår sig i miljoner. Men jag älskar den i alla fall!
    /Katarina

    SvarSlet
    Svar
    1. JA! Lige præcis sådan er det også hos mig med Kæmpeverbena. Har stadig nogle stående rundt omkring i terrassens belægning - for det kunne jo være jeg liiiiiige kunne finde en plads til dem et andet sted. Så de får fred indtil videre.

      Slet
  3. Herligt indlæg Henrik:-) nyder i den grad at studere "ukrudtet" der kommer frem mellem stauder eller på de bare pletter, eller dem i gårdspladsen, holder meget af at håndluge og blive overrasket og fascineret af det der dukker op, dog ikke tidslerne som også Lisbeth nævner, de er nyeste skud på stammen her, og tidligere erfaringer giver genklang, og siger nej tak.
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er enig i at tidsler er et udfordrende bekendtskab. Til gengæld er de nemme at kende fra andet muligt "guf". Jeg forbavses gang på gang over livskraften hos de små plantebørn, der uden nåde bliver kastet ud i vinden - eller ender i en fugleklat. Og alligevel formår at slå sig ned og kræve sin plads.

      Slet
  4. hæ , ja hvad er krudt og hvad er ukrudt. jeg har vovet det "det ene øje" og plantet et par , i mine øjne , smukke planter fra grøftekanten ind i haven, nu får vi at se hvordan det går. Normalt har jeg absolut ikke problem med for mange selvsåere, tværtigmod, bedene er for tætte fra tidlig forår, til der er ret mange der kan få overhånd. det er i græsset og på gangene jeg finder "guldet" og forsigtig flytter ind i bedene. Og enkelte får lov at stå og se seje ud midt i stenene på pladsen. Når nu de kun vil gro der såå,,, Mange vil sikkert kalde en rodebutik men dem om det.
    mange hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hørt Gunvor! Du bestemmer! Min have er ganske lille, så det er en overkommelig opgave at luge. Men jeg har også sørget for tætte bede, så det er i belægningen og i indkørslens grus jeg finder de fleste "gaver". Og de bliver også forsigtigt flyttet til en mulig fast plads i haven.

      Slet
  5. Det er et godt indlæg du kommer med der Henrik. For det store spørgsmål er vel hvad ukrudt reelt er. Det kommer jo an fra hvilken indgangsvinkel man vælger at anskue det. For ukrudt, som jeg tolker det, er en plante som har sat sine rødder et sted hvor den ikke er velanset - altså den er uønsket lige der. En ukrudtsplante kan jo både skabe glæde hos nogen og nervøsitet hos andre. Den kan nogen ligefrem kvæle det som er omkring den. For mig som "bare" har en have, og nu må det ikke misforstås, vil en plante som snerlen skabe glæde i vist omfang, men hos andre som f.eks lever af den jord de dyrker skabe en vis form nervøsitet. Det jeg prøver at er skrive, er at vi bliver nogen gange nød til at træde et skridt tilbage og finde frem til hvad den lille plante der kommer op i mellem fliserne, i bedene eller hvor den nu kommer, hvad den har af betydning. Er det noget der skal ud eller kan jeg leve med den. For som du selv skriver at er mange af vores stauder afkom af fine som planter, som kommer ude fra den anden side af hækken. F.eks den meget populære storkenæb, Den findes ofte som en naturplante i grøftekanter, engarealer og andre steder. Den er jo med tiden blevet forædlet og inviteret ind i haven. Røllike er også en af dem, valmuen, roserne og mange flere. De fleste vores grundlæggende grøntsager og kornsorter er kommet derude fra.
    Så hvis det er noget jeg ikke ønsker lige skal være der, fordi skader mere end det gavner, fjerner jeg det. Men mange gange ser jeg an. Og man skal selvfølgelig ikke føle sig "angrebet" af en plante, f.eks. en tidselmark, fordi det vel i min verden skade mere end gavne.
    Kh.
    kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kirsten :)
      Tror vi er meget enige. Der er ikke "onde" planter - der er bare nogle der er havnet det forkerte sted, hvor de ikke gavner eller ikke bliver påskønnet. Det afhænger meget af stedet og omstændighederne!

      Slet
  6. Virkelig et herligt og relevant indlæg, som jeg fluks vil dele i en facebook-havegruppe. Jeg har skam også købt "fine" planter fra en planteskole, som jeg derefter må styre med hård hånd i min lille have. Det handler vist mere om erfaring end om ukrudt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Man bliver jo klogere...og nogle gange skal man lære på den hårde måde. Jeg har lært at en plantes evne til at selvså med succes er et parameter der skal tages hensyn til :)

      Slet

ANNONCE