I disse uger kører salget af det kommende efterårsmagasin på HAVEFOLKETs shop. Pr. 1. september sendes magasinet i trykken og herefter kan det kun købes hos alle HAVEFOLKETs forhandlere rundt omkring i Danmark.


REDAKTIONEN

SENSOMMEREN OG EFTERÅRETS HAVELIV 
Vi lægger i disse uger sidste hånd på HAVEFOLKETs efterårsmagasin, som griber fat om nogle af de største glæder ved efterårets haveliv. Vi tager dig med på besøg i 3 skønne haver, der byder på glødende efterårsstemning, vi går i køkkenet med Camilla Plum, der har en ny bog på bedding om syltning, tørring, fermentering mv. af havens afgrøder. Vi ser på den gode påklædning til efteråret i haven, giver inspiration til havens bedste buske, binder buketter af skærehavens lækkerier, og så har vi været på besøg i en skøn dansk familiehave, hvor biavl er den helt store hobby – og meget, meget mere.

Vi glæder os endnu en gang til at sende et stemningsfyldt kvartalsmagasin ud til alle vores abonnenter.ET ENKELT MAGASIN ELLER ABONNEMENT PÅ DE KOMMENDE FIRE MAGASINER – VALGET ER DIT

Har du endnu ikke selv bestilt dit eksemplar, så kan du nu enten bestille abonnement på de kommende fire magasiner, eller du kan bestille denne ene udgave og få 100 siders havepassion direkte i din postkasse.

Og sig det endelig videre til alle, du kender, der deler glæden ved udelivet. Også selvom de ikke er passionerede havedyrkere. Mange haveejere vil kunne finde inspiration i magasinet – så vi vil så gerne, at de vil finde frem til os. Hjælp os og giv dem endelig et praj! Enten ved at dele artiklen her på facebook, lægge forsiden på din blog med link til vores shop eller sende en mail til en kollega, et familiemedlem, en god ven eller nabo.

HVAD KOSTER DET?
For et enkelt magasin er prisen 99 kr. inkl. fragt i hele Danmark. Slip for at tænke på bestilling fra gang til gang, og vælg i stedet et abonnement: Det koster 396 kr. inkl. fragt i DK. Du kan bestille med det samme i HAVEFOLKETs shop.

Som sædvanligt modtager vi kun bestillinger i shoppen et par uger frem – deadline for bestilling er 31. august.

Så…
1. husk at bestille dit eksemplar med det samme.
2. tip endelig en ven, der har glæde af inspiration til have!
… og nyd så ellers det sidste af sommeren, mens vi arbejder videre med at lave årets bedste efterårsmagasin til havefolk & havelivsnydere.

PSSST. 
Har du mon fået fat i årets sommermagasin? Det er ikke for sent. Få den sidste bid af sommeren i magasinet, som du finder hos vores forhandlere.