Gad vide om det er et postulat, at det igen er ved at være in at vise børnene, hvorfra maden kommer? Er det mon det, der kan kaldes “Københavneri” at man – hvis man ikke selv har en køkkenhave – i baghaven eller i byhaven – synes, det er hipt at gå på selvpluk?


TEKST & FOTO: MARIANNE

Se, nu skal vi have jer læsere til at hjælpe os med at opklare, om selvpluk er en upcoming trend. For det fornemmer jeg – fra Sjælland – nemlig at det er. Men der er måske tale om “Københavneri”? Er det der med SELVPLUK en foreteelse, der er helt almindelig og normal i det jyske? Og hvad med alle de andre øboere, bl.a. fra Fyn, Bornholm, Samsø …? Er det “noget man bare gør” der?

Selvpluk af hindbær

 

 

Selvpluk af jordbær

 

Selvpluk af jordbær

En del af redaktionen bor jo på Sjælland og en del i Jylland. Og vi har helt forskellige oplevelser af, hvad der er “plejer” og normalt. I Lones opvækst har man altid gjort det, i Mariannes (min) er det først nu, det tiltrækker. På mine besøg rundt omkring i landet på selvplukgårde, er det fortrinsvis unge folk – og unge folk fra byerne, der kommer der. Unge folk fra byerne med børn, for nu at være helt præcis.

Selvpluk af æblerSelvpluk af jordbær

Selvpluk af jordbær

Hvad med dig? Har du alle de bær og frugter, du ønsker dig i din have? Og forsyner du dig med dem, sylter, fryser, tørrer og konserverer? Eller overlader du dem til fuglene og køber dig til det, du skal bruge i supermarkedet?