Her på tærsklen til efteråret er det tid til at begynde at tænke på næste forårs blomsterflor. Jeg tænker også, og der skal helt sikkert ske en del ting i haven, inden vinteren banker på.
TEKST & FOTO: LENE
Når jeg skriver “tænke på næste forårs blomsterflor” tænker jeg slet ikke på de nye løg, der skal lægges. De sidste to år har jeg nemlig haft til agt at få flyttet rundt på stauderne i 3 af mine bede, men det er endnu ikke blevet til noget. Men i år skal det altså ske – og jeg er allerede i gang.
I sidste uge fik jeg klippet alle stauderne ned i det store højbed ved indgangen til selve haven, og det hjalp lidt på det. Højbedet er faktisk alt for stort, og måske har jeg glemt at tænke mig ordentlig om, da jeg tilplantede det. Det har aldrig fungeret ordentligt, og nu har jeg fået en idé. Jeg vil vælge 3-4 stauder og plante dem i store grupper i stedet for en masse forskellige. Jeg tror det vil give et mere roligt bed, og det kan blive rigtig flot. Nu skal jeg bare finde ud af hvilke stauder, det skal være, og i hvilken farveholdning. Én ting er sikker, og det er at de tre roser, der står i højbedet skal væk.
Bag spiræahækken kan man lige ane toppen af det gamle drivhus, hvor druerne er ved at være modne. I sidste uge nåede jeg også at få beskåret vinrankerne igen, så der kunne komme lidt mere lys og luft ind i drivhuset.
Hvad med dig? Er du også begyndt at lægge planer for din forårshave?
Altså de druer er for lækre:) Det lyder spændende med dine omlægninger, jeg glæder mig til at se bedene til næste år.
På denne årstid har jeg ofte lyst til at grave det hele op, sætte dem ud på plænen og plante alle igen på nye pladser. I år har jeg allerede flyttet om på et par stauder og inde i mit hovede lægger jeg planer for andre, så ja jeg er igang, og jeg elsker det.
Hej Lisbeth
For et par år siden gravede vi alle stauder i det store bed ind mod den ene nabo op, og plantede dem igen på nye steder. Det trænger til en tur igen i år, men vi begrænser os nok til de to bede i græsplænen, når højbedet altså er klar. Der er nok at lave her i efteråret, men om jeg elsker det lige så højt som dig ved jeg nu ikke :). Men håber det bliver godt.
Åh ja…. jeg er begyndt at tegne…for næste forår er det forhaven, der skal igennem den store omlægning…. nå ja…og så er jeg jo, som sædvanlig, begyndt at gå amok i løgbestillinger 😉
Åh, snak ikke om løg. Jeg tør slet ikke kigge på dem, for så går jeg også bare amok :). Det bliver spændende med din forhave.
Jeg har (som sædvanlig) 100vis af planer, hvor meget jeg får lavet kommer an på vejret, arbejdstider, familietamtam og skulder-arm strejke. Men lidt stauder er blevet flyttet, især alstilbe skal nemlig reduceres . De er alt for fugtigheds krævende til størstedelen af min have, jeg orker ikke at slæbe alle de vandkander rundt til nødhjælp.
Så hvis der er nogen der har gode ideer til TØR skygge er jeg meget modtagelig for ideer.
mange hilsner Gunvor
Hej Gunvor,
Jeg tror at man skal vælge de planter der vil gro i ens have, og ikke kæmpe med dem, der ikke passer til jordforhold, sol/skygge etc. Så bliver det noget nemmere.
Jeg håber du får nogle gode ideer.
Jeg har lovet mig selv at holde snitterne fra det store staudebed i det kommende år. Rokaden fra sidste år skal have lov at falde på plads 🙂
Men der skal da sættes løg… og så findes nogle planter der kan fylde hullerne når fingebøl er afblomstret og under de kæmpe violfrøstjerner…Nå ja, så er der så også lige det firkantede bed hvor der skal sættes flere liljer…måske også nogle flere solhat…Så deeeet…