For os havefolk er det jo havens dag hver eneste dag. I hjertet og i tankerne i hvert fald. Men også i vidt omfang i praksis. Så ligesom der findes mors dag og sangens dag og alle mulige andre “dage” med en sag, så findes naturens og havens dag også. Det er i morgen, søndag og der foregår et væld af arrangementer rundt om i landet. Vi har samlet en håndfuld links til dig her.


TEKST: MARIANNE, FOTO: HAVENSDAG.DK

UD I HAVERNE PÅ HAVENS DAG
Der er en kæmpe buket af skønne arrangementer rundt omkring i landet og her har vi medtaget dem, vi har modtaget pressemeddelelser mv. om samt enkelte, som vi gerne vil fremhæve. Vær opmærksom på, at der er rigtigt mange tilbud at kaste sig over på planteskolerne og de små gartnerier. Det kan tit betale sig at have kontanter med samt en kurv, poser el lign. hvis du skal på plantemarked.

Rigtig god fornøjelse!

TEMA 2015
Havens Dag er skabt i samarbejde mellem Danske Havecentre DH og Danske Planteskoler DP.
Planteskoler landet over har som regel særtilbud og events. Find din lokale planteskoles aktiviteter 2015 her og se, hvor der har været arrangementer de seneste 15 år. Der er inspirationsmateriale her.

TIVOLIS BLOMSTERLØGDAG
Køb billet og få løg + billet til 2016 med hjem. Arrangementet foregår ved springvandene kl. 12-13

HAVESELSKABET
De forskellige havekredse har særarrangementer

ØKOLOGIENS HAVE
Blomsterbindingskursus og besøgshave.

PRAKTISK ØKOLOGI
Godt overblik over åbne haver og andre arrangementer i forbindelse med havens dag.

BANGSBO BOTANISKE HAVE 
Plantemarked 10-14