MIT SKØNNE BLOMMETRÆ

Noget af det første vi lavede i haven, da vi flyttede ind i vores hus i juni 1988, var at plante et blommetræ – et Victoria blommetræ. Siden da har det vokset sig stort og giver næsten hvert år et væld af dejlige, saftige blommer.

TEKST & FOTO: LENE

Når man planter et træ, uanset om det er et frugttræ eller et prydtræ, kan det være enormt svært at forestille sig, hvor stort sådan ét egentlig kan blive. Det har jeg i hvert fald svært ved, og selvom man ved det skal plantes i god afstand fra hæk og hegn, er det jo ikke altid man retter sig efter det. Men man bliver jo som regel klogere.

Jeg burde nok have lyttet til sagkundskaben, da vi plantede vores blommetræ, for nu rager det ind over cykelskuret og over hækken til vores naboer, samtidig med at mange grene hænger ned i stauderne i højbedet nedenunder.

På billedet til højre er vores udsigt fra førstesalen, og her er det tydeligt at se, hvor meget træet fylder i landskabet. Når træet er fyldt med hvide blomster om foråret er det et prægtigt syn, og værd at stå op for!

Vi har de seneste 3 år haft planer om at få det beskåret, men er hver gang kommet for sent i gang.

Blommetræer og andre træer i stenfrugtfamilien skal nemlig beskæres inden bladfald, har jeg ladet mig fortælle. Hvis man gerne vil have glæde af blommerne skal de jo sidde længst mulig tid på træerne, og så er bladene nået at falde af inden – eller også er det bare os, der er lidt langsomme i optrækket – men i år skal det være!

Da vi plantede det var det nærmest kun en pind, men nu er det blevet så stort at det har skubbet hegnet helt skævt. Det er for stort et arbejde at flytte hegnet, da stolperne er støbt fast, så vi lever med den lille ekstra “charme”.

Victoriablommer er nogle af mine yndlingsblommer, og det er altid så spændende at se hvor mange de giver. I år er et rigtigt blommeår hos os, så jeg glæder mig vildt til de er rigtig spiseklare. Jeg har udvalgt mig otte stk. i dag, og belært af erfaringerne bider jeg helst ikke i blommerne – næh, jeg skærer dem først over med en kniv og i alle otte var der desværre orm. Nogle af blommerne rådner også på træet, og jeg forsøger så godt jeg kan at fjerne alle de rådne samt mumierne.

Er der mon noget man kan gøre, så man undgår både orm og rådne blommer? Eller er det bare sådan det er?

Jeg er dog sikker på, at der nok skal blive mange dejlige blommer til os alligevel, og der er nok til en god gang mavepine til både os og naboerne.

Hvert år laver jeg enten saft eller syltetøj af blommerne. I år bliver det nok til begge dele. Opskrifterne finder jeg som regel i Tørsleffs grønne syltebog – en god, gammel klassiker.