Fra bloggeren Sarah Brittons kogebog “My New Roots” bringer vi i dag en opskrift til detox. Brug vindruer, chili, koriander, purløg mv. til en udrensende salsa.


TEKST & FOTO: SARAH BRITTON, VENLIGST UDLÅNT AF POLITIKENS FORLAG

 

Vindruesalsa

RENSENDE VINDRUESALSA
GIVER 5 DL

Udrensninger lader til at være temmelig trendy i dag, fordi de nærmest lover, at vi kan rette op på alle de usunde ting, vi har udsat vores kroppe for. Som diætist vil jeg sige, at det er langt bedre (og nemmere) at spise sundt på daglig basis. Denne salsa er et perfekt eksempel på, hvordan vi kan nyde lækker og udrensende mad regelmæssigt uden at ty til drastiske midler: Søde druer går sammen med koriander og chili i en forfriskende og detoxende dressing. En lækker topping til sprødt fladbrød, grillede grøntsager og selvfølgelig tacos og bagte chips. Prøv at vende den i kogte kornprodukter.

Nogle gange fylder jeg bare vindruesalsa i en halv avocado og guffer løs. For hvis vi skal være artige, må det gerne smage frækt!DU SKAL BRUGE


300 g blandede blå og grønne vindruer, uden kerner
1-1⁄2 tsk hakket frisk chili (serrano er velegnet)
1 spsk friskpresset limesaft
1 tsk koldpresset olivenolie
2 spsk hakket frisk purløg
Fint havsalt
3 spsk hakket frisk korianderSÅDAN GØR DU1 .

Skær druerne i kvarter eller ottendedele, alt efter deres størrelse (det hele skal være relativt småt). Læg druerne i en mellemstor skål.2 .

Kom chili, limesaft, olivenolie, purløg, et nip salt og koriander ned til druerne og vend det godt sammen. Smag til med salt. Lad salsaen marinere i ca. 30 minutter ved stuetemperatur før servering. En evt. rest kan opbevares, tildækket, i køleskabet i op til 2 dage.

My new roots

MY NEW ROOTS
SARAH BRITTON
En af verdens førende sundhedsbloggere – Sarah Britton – bor i Danmark og har nu udgivet en bog om supersund og topmoderne mad. Bogen indeholder 100 vegetariske retter, hvoraf de fleste er veganske, mange er glutenfri og nogle er ren rawfood. Find inspiration til både hverdagsmad og gæstemad, til snacks, desserter og små godbidder i denne bog, hvor Sarah Britton gavmildt deler ud af sin viden.

Politikens Forlag

Læs mere om bogen her.