Fra den lækre nye grønne kogebog “My New Roots”, der udgives af Politikens Forlag, bringer vi i dag en læskende opskrift på melonade.


TEKST & FOTO: SARAH BRITTON, VENLIGST UDLÅNT AF POLITIKENS FORLAG

 

Myntemelonade, My new roots

MYNTE
MELONADE MED BRUS
TIL 2 PERSONER

Utroligt nok stammer inspirationen til denne opskrift fra en dag, hvor jeg snublede over ordene. Jeg ville have sagt “lemonade”, men kom til at sige “melonade”. Jeg smagte lidt på ordet og syntes, det lød lækkert, så jeg kastede mig ud i det. Det er en superforfriskende drik til en sensommerdag, når melonerne er modne, saftige og søde. Deres smag passer utrolig godt til lime og mynte. Og med lidt mineralvand er det som at nippe til en fancy cocktail, mens du får din daglige dosis af C-vitamin, betacaroten og calcium. Det eneste, der mangler, er en magelig stol og en solnedgang.

Du kan bruge alle slags meloner til denne opskrift: Cantaloupe, vandmelon, honningmelon og galia (netmelon) er alle sammen lækre og nemme at finde.

250 g moden melon, hakket groft
1-1⁄2 spsk friskpresset limesaft
2 tsk honning eller ahornsirup
1 håndfuld (ca. 20) friske mynteblade,
plus evt. mere til pynt
Mineralvand med brus, til opfyldning

SÅDAN GØR DU:

1.

Kom melonkødet i en blender, tilsæt limesaft og honning og blend ved høj hastighed, til det er jævnt. Tilsæt mynteblade og blend kortvarigt, så de hakkes.2.

Fyld et glas 2⁄3 op med is og hæld melonblandingen over. Fyld op med mineralvand og rør rundt. Pynt evt. med mynteblade. Server.OM MELONER 

Meloner er saftige, vandholdige frugter, som vi er så heldige at have i sensommeren og det tidlige efterår. De indeholder gode mængder calcium, kalium, C-vitamin og A-vitamin som betacaroten – især i cantaloupe og vandmelon.Deres indhold af naturlige frugtsukre gør, at de er nemme at fordøje, næsten nemmere end noget andet. Derfor foreslås det at nyde meloner helt for sig selv (eller som i dette tilfælde med lidt limesaft). Derved undgår du den fermentering, der uundgåeligt sker, når meloner blandes med anden mad, især den, der indeholder protein og fedt.

MY NEW ROOTS
SARAH BRITTON
En af verdens førende sundhedsbloggere – Sarah Britton – bor i Danmark og har nu udgivet en bog om supersund og topmoderne mad. Bogen indeholder 100 vegetariske retter, hvoraf de fleste er veganske, mange er glutenfri og nogle er ren rawfood. Find inspiration til både hverdagsmad og gæstemad, til snacks, desserter og små godbidder i denne bog, hvor Sarah Britton gavmildt deler ud af sin viden.

Politikens Forlag

Læs mere om bogen her.