ANNONCE

fredag den 30. oktober 2015

DET GRØNNE I DET OFFENTLIGE RUM

BYRUM
GÆSTEREDAKTION

Danmark er i det store hele et grønt land. Landskabet er kultiveret og fremstår frodigt og grønt de fleste steder, og vi har en velstand som har udbredt hus og have til en stor del af befolkningen. 


TEKST: HENRIK, HAVEHJERNEN
FOTO: HENRIK & LISBETH, COUNTRYLIV




Disse parceller er også grønne - om ikke andet så er ligusterhækken ret så udbredt. Så er der jo også parkerne og de store slotshaver, som vi heldigvis har en del af endnu. Også dejlige og mestensdels velholdte rum.


Men så er der også de små rum, som skal binde det hele sammen: Gader og stræder, de større veje og alle de stumper og stykker af byrum, der ikke rigtigt hører til nogen steder. De er lidt forsømte synes jeg. Især når man kommer hjem fra rejser i udlandet kan Danmark godt synes rigeligt domineret af asfalt og beton, der hvor vi tilbringer en stor del af vores tid, nemlig i de offentlige rum.


Mange vejtræer er væk - enten saneret bort af hensyn til trafiksikkerheden eller kvalt i salt. De små bede med stedsegrønt eller buske og sommerblomster er også forsvundet mange steder. De skal jo passes af vaskeægte mennesker, og den slags forlanger jo løn nu om dage. Så er det lidt billigere og nemmere at køre noget asfalt på. Og skulle nogen endelig forsøge sig med at plante lidt sommerblomster, så skal byens fulderikker nok rasere dem på vej hjem fra en festlig aften i byen. Og dermed bevise, at den slags "luksus" ikke er pengene værd, når nu kommunen også skal have råd til bleer på plejehjemmet og en ny borgmesterkæde i ny og næ.

FOTO: LISBETH FRA BLOGGEN COUNTRYLIV

Men det er ærgeligt, for jeg synes det faktisk betyder noget med det levende grønne i byen. Indrømmet: Jeg har rynket på næsen af betonkummer med petuniaer i alle regnbuens farver - det ligger ligesom i ens dna, når man er arkitekt, for er det ikke lige LIDT for folkeligt? Og jo, der kan efter min mening godt mangle lidt stil og styring af og til. Og jo, man kunne godt ønske sig lidt større slag i bolledejen end forblæste sommerblomster i kummer - det er jo lidt anlægsgartnerens svar på Amagerhylden. Men måske er jeg bare ved at blive gammel(!), for uanset hvad, så kan jeg mærke at jeg bliver glad indeni, når nogen har gjort sig den ulejlighed at tilplante en kumme, sætte nogle løg, sætte en rose eller et træ. Uden andet formål end at sprede glæde - præcis ligesom i min egen have.


Nogen tager sagen i egen hånd og udfører raids med guerrila gardening, hvor man tilplanter vejheller eller kaster frøbomber på byggetomter, vejrabatter og andre "ubenyttede" arealer. Jeg går egentlig ikke ind for den slags selvtægt, og nogle gange tillægges akten mere betydning end resultatet. Men jeg ser det som et symptom på at vi hungrer efter noget levende, der kan bløde alt det funktionelle, vedligeholdfrie og effektive op og som kan vise os at årstiderne skifter.

FOTO: LISBETH FRA BLOGGEN COUNTRYLIV

Så støt din kommune, din boligforening og hvem der ellers råder over disse "mellemrum". Bak op om dem når de giver os beplantninger og grønt og vær med til at passe på væksterne i det offentlige rum - vores fælles have.









Du kan læse meget mere om Henrik og hans haveliv på bloggen "Havehjernen" som du finder lige her. Du kan også læse lidt om hele tanken bag årets gæsteredaktion lige her.

6 kommentarer:

  1. Jeg ved ikke om jeg er fejl på den, men oplever flere steder i flere byer at der er en stigende interesse for smukke beplantninger, ellers er det fordi det er det jeg også ser;-)
    Men havde sådan en morsom oplevelse i Århus den anden dag, datteren og jeg traver gennem byen, og kommer til en lille lettere snusket/beskidt smal gade, ved desværre ikke hvilken, og sporadisk ser vi at folk i de høje smalle huse har trang til at gøre lidt grønnere og smukkere, ved egen dør, ikke at jeg syntes det var harmoniske beplantninger, men du milde kineser jeg blev glad for at se blomster og grønt i sådan en gade. Og våger man ikke at springe ud i det, bliver fingrene aldrig grønnere;-)
    Med hilsen og god weekend
    Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Der sker så småt noget - og meget er, som du skriver, drevet af private initiativer. Byhaver og i det hele taget Urban Gardening, har gjort mange opmærksomme på at man selv kan påvirke sine omgivelser - også selv om det så kun kan blive til en krukke ved døren eller en altankasse.

      Slet
  2. Morsomt og fint indslag! Jeg ved ikke om der er tale om raid eller frøbombe, men for andet år i træk har jeg nydt en forholdsvis nyanlagt rundkørsel, hvor der har stået det fineste eksempel på den slags blomsterenge som de fleste af os sukker over, når vi ser dem i engelske havemagasiner. Derudover bemærkede jeg i foråret at hele Nørre Alle i Kbh. er blevet velsignet med tusindvis af lyslilla og rosa tulipaner i den lange midterrabat - noget helt anderledes end de gule påskeliljer, man havde forventet af et "løgindslag" sådan et sted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forsøgte faktisk at finde et billede med den slags blomstereng du omtaler. Jeg har nemlig også spottet det i et par midterrabatter her i sommer, men var ikke kvik nok til at få kameraet frem. Mere af den slags, tak!

      Slet
  3. Rigtig god artikel og godt emne. Det kunne være så fedt at få gang i snakken om grønne uderum og der er helt sikkert mange forskellige holdninger til dem:-)
    Jeg undrer mig over at man ofte holder så stædigt fast i sommerblomstarrangementer. På dit nederste billede er der et skønt rum - det må være fantastisk at holde pause der ved vandet. Men jeg forstår ikke rigtig beslutningen om at plante Canna i bedene - middelhavsplanter som gør sig godt i eksotisk sammenhæng. Jeg synes at det kunne være flot med nogle store fejende græsser til at spille op mod vandet og de ville holde året rundt. Men hvis man vil have blomster så er der også muligheder for at finde robuste stauder som passer til dette åndehul.

    Udemiljøet på gader og stræder betyder enormt meget for vores tryghed og trivsel. Det føles mere rart at gå i en gade hvor der er planter i kummer eller bede end i en hvor der intet grønt er. Og så er det kønt at se på.
    Jeg har tænkt på den ændring der er sket de senere år i forhold til livet udendørs. Efter at man har forbudt rygning indendøre er der selvsagt kommet mere liv på gaderne og man kan håbe på at dette vil medføre flere grønne hjørner med siddepladser, ikke kun til ære for rygerne så de slipper for at stå i portene, men også i erkendelse af at alting bliver så meget smukkere når det tilsættes noget grønt:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Billedet først: der er alligevel mere spræl i bedet end man lige ser ved første øjekast - der er nemlig fyldt ud med kål ind imellem de mere eksotiske planter!

      Jeg kan egentlig godt lide sommerblomsternes forgængelighed - de skal nydes og påskønnes mens de er på deres højeste. Men de kræver at man nusser om dem med vanding og får fjernet dem i tide inden der kun står nogle afpillede skravl tilbage.
      Men du har ganske ret - der er mange muligheder for at tilbyde noget grønt og levende, der både er nøjsomt, robust over for slid og som stadig viser årstidernes skiften. Græsser er et godt bud! Der er masser af oplvelser der ligger og venter hvis vi kan få indarbejdet det grønne i alle de rum vi færdes i til dagligt.

      (I øvrigt tænker jeg at når man kan lave dedikerede "rygeområder", så kunne man vel også lave "træk vejret-fintænke-stirre ud i luften-områder"?)

      Slet

ANNONCE