ANNONCE

mandag den 26. oktober 2015

MIN NYE HAVEMAND

REDAKTIONENS HAVEDAGBOG

Vi kommer ikke uden om det. Vi er ved at lukke haven ned for i år. Ikke at vi bliver inde indtil foråret, men den store forestilling er ved at være slut. Karl, min nye havemand, var med i haven i går. 

TEKST & FOTO: MARIANNE


Jeg vil begynde med slutningen. Det er sådan en søndag aften, hvor man er godt slidt. For mit vedkommende ikke af at være i haven, men af at passe en elsket 2½ årig, der er begyndt at tale. Og tale og tale - i lange interessante sætninger. Blot med den lettere udfordring, at han ikke kan sige F og S samt et par enkelte andre lyde. Så mormor er træt, er hun, af at dechifrere. Det blæser og haven blev kun besøgt i et par timer i går sammen med knejten, den lille, men det var godt, og det er faktisk det, jeg vil fortælle om. Han er nu, kan jeg afsløre, blevet min nye havemand. Så gør det absolut ingen verdens ting, at der flyver fluer baglæns rundt i knolden på mig.

Jeg så det komme, det med havemanden. Han har både tæft for det og en stærk passion. Cykel og kridt er kedeligt, men vi kan da godt tegne lidt på fliserne - når mormor nu foreslår det, men det er nu langt sjovere at vande. Det var det også i sommers, og det kan du se i en artikel her nedenfor.


Så timerne går og går altså - helt af sig selv. Og mormor når at rydde nogle af skærehavebedene, lægge løg og sådanne ting. Og der vandes, gør der. Også de planter, der faktisk er færdige med 40 for i år. Den limegule Helichrysum Petiolare, fx, men det gør ikke noget. I den alder er det attituden og begejstringen, der tæller. Og den fejler - skal jeg hilse og sige - ingenting. Hverken for mormors eller Karls side. 




Mormor når også at få samlet flere nødder ind - her hjælper Karl flittigt, både med kost og fingrene, men vi har så travlt, at I kun kan få resultatet at se, ikke processen. Nødderne kommer i en kurv, som stilles udenfor hækken sammen med en rulle fryseposer, så kan forbipasserende forsyne sig.





Og hvad finder vi her til højre på fotoet? Et af de der moderne havebilleder, hvor det hele er skudt oppefra? Her må vi sige: Ja! Blot er der intet, der er arrangeret. Vi ser en buket, som Karl altså har "plantet" og så en hammer og en boremaskine. Ja, vi lader den lige stå et øjeblik. Forklaringen er, at Karl har arvet en børnebog af Karinas søn, Vilfred, der handler om Viggos værktøj. Og da Karls lille familie netop er flyttet til en stor ejerlejlighed, er det noget, Karl har fattet megen stor interesse for. Far borer og banker nemlig. Derfor læser vi om Viggo, der har skruetrækker, tommestok og boremaskine, samt ikke mindst en HAMMER! (Siges med tryk på A).

Og mormors løglægger er altså blevet til en "hammer" som planterne "plantes" med. Jeg nænner ikke at forstyrre hans verdensbillede. Heller ikke da han borer vandsprederen til haveslangen langt ned i jorden, fordi han "borer huller" til planterne.

Mormor tænker i sit stille sind, at havelivets og plantningens mysterier sagtens kan vente til foråret, hvor yndlingen fylder tre. 


Læs også:

ET HAVESPOR BLIVER LAGT
Lille Karl er 1½ år og bor på Islands Brygge. Hans mormor er såkaldt "havetosse", men har en fortid bl.a. som vejleder og censor på det tidligere Københavns Pædagogseminarium. Dér talte man om "at følge barnets spor", så det har mormor nu gjort. Vi skal på besøg i Byhaven på Sundbyholm i hælene på Karl. Vil du med?

ALENE I HAVEN MED MORMORS HAVEHAT
"Som tiden dog går". Den sætning er blevet sagt om og om igen - især af tanter og onkler - og bedsteforældre. Og selvom det både drejer sig om årstiden, der bare går og går, og det allerede nu er sensommer, så tænker jeg også på tiden på en anden måde. For ordet "bedstemor" indikerer også at tiden går og går.

LAD SANSERNE FÅ FRIT LØB
Vi elsker vores børn, og vi vil gerne passe på dem. Men nogle gange passer vi så meget på dem, at vi uforvarende kommer til at begrænse dem i deres udfoldelse - og det er faktisk ikke ret godt for dem. Hverken nu eller i deres fremtid. Her kommer en anbefaling af en hel masse sanselig og også gerne vild leg i haven.

7 kommentarer:

  1. Dejlig historie om din nye havemand og et dejligt billede af ham. Jeg kan nemt genkende det, selvom jeg ikke har Arthur så tit. Arthur udtales sådan a thur med tryk på thur :) Vandkander har en særlig tiltrækning på de små størrelser. Lange sætninger kan han ikke endnu, men små ord kommer dumpende hele tiden. Hvor ville jeg gerne fylde en pose med nødder, hvis jeg gik forbi din havelåge, ja så ville jeg selvfølgelig også kigge indenfor til dig. Ormene tog desværre mine nødder.
    Hygge hejsa og et kram
    fra fru Høneballe :)

    SvarSlet
  2. Det er så dejligt at høre om din nye store kærlighed og den begejstring du har for Karl :)
    Og hvor er det godt at han får lov at udfolde sig i haven, hvor både sanser og fantasi kommer i brug. Hvis vi engang får børnebørn håber jeg at jeg kan blive en lige så givende mor/farmor som dig <3
    Knus Vibeke
    PS:Han et jo som snydt ud af næsen på jeres familie. Køn unge :)

    SvarSlet
  3. Åhh ja det var en dejlig fortælling, fyldt af kærlighed til en skøn knægt.

    SvarSlet
  4. Dejlig dag for mormor og Karl, det er skøn læsning:-)

    SvarSlet
  5. Kære alle, ja, det var en dejlig dag. Glæder mig til MANGE FLERE med ham! Rigtig god aften til alle.

    PS. @Vibeke, synes du han ligner os? Ja, sine forældre, i hvert fald. Tak for dine søde ord.
    @Lisbeth, jeg tror at vores nødder undgår ormefesten, fordi de fleste falder på fliser. Du kunne jo prøve at lægge fiberdug el. lign. ud til næste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre var ormene i allerede, da de sad i træet. Jeg hører til dem, som plukker, inden de falder ned, og da var ormene der allerede. Kan du via jeres tilknyttede eksperter evt. finde ud af, om det er de samme som dem, der laver billetklip i mine rhodoer. De fleste af mine rhodoer er desværre fyldt med billetklip. :(

      Slet

ANNONCE