Vi kommer ikke uden om det. Vi er ved at lukke haven ned for i år. Ikke at vi bliver inde indtil foråret, men den store forestilling er ved at være slut. Karl, min nye havemand, var med i haven i går.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Jeg vil begynde med slutningen. Det er sådan en søndag aften, hvor man er godt slidt. For mit vedkommende ikke af at være i haven, men af at passe en elsket 2½ årig, der er begyndt at tale. Og tale og tale – i lange interessante sætninger. Blot med den lettere udfordring, at han ikke kan sige F og S samt et par enkelte andre lyde. Så mormor er træt, er hun, af at dechifrere. Det blæser og haven blev kun besøgt i et par timer i går sammen med knejten, den lille, men det var godt, og det er faktisk det, jeg vil fortælle om. Han er nu, kan jeg afsløre, blevet min nye havemand. Så gør det absolut ingen verdens ting, at der flyver fluer baglæns rundt i knolden på mig.

Jeg så det komme, det med havemanden. Han har både tæft for det og en stærk passion. Cykel og kridt er kedeligt, men vi kan da godt tegne lidt på fliserne – når mormor nu foreslår det, men det er nu langt sjovere at vande. Det var det også i sommers, og det kan du se i en artikel her nedenfor.

 

Så timerne går og går altså – helt af sig selv. Og mormor når at rydde nogle af skærehavebedene, lægge løg og sådanne ting. Og der vandes, gør der. Også de planter, der faktisk er færdige med 40 for i år. Den limegule Helichrysum Petiolare, fx, men det gør ikke noget. I den alder er det attituden og begejstringen, der tæller. Og den fejler – skal jeg hilse og sige – ingenting. Hverken for mormors eller Karls side.

 

Mormor når også at få samlet flere nødder ind – her hjælper Karl flittigt, både med kost og fingrene, men vi har så travlt, at I kun kan få resultatet at se, ikke processen. Nødderne kommer i en kurv, som stilles udenfor hækken sammen med en rulle fryseposer, så kan forbipasserende forsyne sig.

Og hvad finder vi her til højre på fotoet? Et af de der moderne havebilleder, hvor det hele er skudt oppefra? Her må vi sige: Ja! Blot er der intet, der er arrangeret. Vi ser en buket, som Karl altså har “plantet” og så en hammer og en boremaskine. Ja, vi lader den lige stå et øjeblik. Forklaringen er, at Karl har arvet en børnebog af Karinas søn, Vilfred, der handler om Viggos værktøj. Og da Karls lille familie netop er flyttet til en stor ejerlejlighed, er det noget, Karl har fattet megen stor interesse for. Far borer og banker nemlig. Derfor læser vi om Viggo, der har skruetrækker, tommestok og boremaskine, samt ikke mindst en HAMMER! (Siges med tryk på A).

Og mormors løglægger er altså blevet til en “hammer” som planterne “plantes” med. Jeg nænner ikke at forstyrre hans verdensbillede. Heller ikke da han borer vandsprederen til haveslangen langt ned i jorden, fordi han “borer huller” til planterne.

Mormor tænker i sit stille sind, at havelivets og plantningens mysterier sagtens kan vente til foråret, hvor yndlingen fylder tre.