ANNONCE

lørdag den 31. oktober 2015

STOKROSEN DER FRYDER MIT HJERTE

PLANTER
GÆSTEREDAKTION

Der findes heldigvis utrolig mange måder at have en have på, og i min optik findes der ikke den perfekte have, for det perfekte afhænger af øjet der ser. Min have er i en evig udvikling, og den eneste retningslinje er, hvad der fryder mit hjerte.

TEKST & FOTO: MIRI, VANDRE BLANDT EGE



Stokrosen får mit hjerte til at banke lidt hurtigere, så den har plads i min have.

Her står en helt enkel rosa under mit badeværelsesvindue. Den første blomst sprang ud den 3. juli - ja, sådanne oplysninger er vigtige at gemme, så de skrives ned i min egen havedagbog.

Den rosa trives der under vinduet, lige ved siden af hoveddøren, så nu kan den også nydes inde fra badeværelset. Ikke en dårlig udsigt at nyde, mens du børster dine tænder.

Stokroser får rust, grimme, grimme rustbrune plamager på bladene, så jeg piller dem af og smider dem i skraldespanden, så mine stokroser er opstammede, hvilket giver en sjov silhuet og plads til en sovende kat.


Stokroser gør sig også godt i overdådige buketter.


Den kaster gavmildt sine frø overalt, så nye planter dukker op og kan forsigtigt flyttes til nye steder, hvor der lige mangler en stokrose eller to.

En morgen opdagede jeg en særligt svulmende knop.

Og se! I haven bor nu også en brusende fyldt stokrose. Den er voldsomt yndig, minder i sin blomst om den fineste pæon.

Den fyldte skønhed har valgt at bo lige ved ladedøren og det får den så lov til. Der hvor en blomst selv har valgt at gro, vil jeg ikke gå ind og ændre på.

Den fyldte taber sine blomster på en meget yndefuld måde, de ligger der på gårdspladsen og ligner nærmest åkander.



Jeg har mange stokroser, for de trives åbenbart særdeles godt her ved det lille hus i skoven, og det der gror i overflod og får mit hjerte til at frydes, ja, dét er særdeles velkomment. Og mangler du en stokrose eller to, så ved du nu, hvor du kan få dem :)


Du kan læse meget mere om Miri og hendes haveliv på bloggen 'Vandre Blandt Ege', som du finder lige her. Du kan også læse lidt om hele tanken bag årets gæsteredaktion lige her.

11 kommentarer:

  1. Hvor er det en smuk stokrose.
    Hilsen fra Samsø

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg er ret betaget af dem, i alle deres stadier, de ejer altså en helt særlig energi.. Tak for hilsen fra den smukke ø i det store hav :)

      Slet
  2. --Ih hvor jeg glæder mig når jeg ser dine billeder. Jeg hapsede nemlig nogle frø hos en nabo, såede dem i år og har nu plantet adskellige små nye planter ud denne sensommer. Moderplanten var mørk, men de sporter åbenbart fint ud til flere forskellige.. Forhåbentlig vil mine osse sprede sig på sjove og anderledes steder,. Jeg elsker de planter der gør det.
    mange hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også ret vild med disse anarkist planter, der bare kaster sig ud over alt og selv bestemmer hvor og hvordan de vil leve :) Du skal nok få gode oplever med dine :)

      Slet
  3. Vidunderlige smukke billeder, og vidunderlige smukke stokroser, og skønne kat:-)

    SvarSlet
  4. Dejligt blogindlæg, Miri - og flotte billeder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) De stokroser er bare fotogene :)

      Slet
  5. Hvor er de smukke. Ikke mindst den fyldte. Jeg har både sået og indkøbt stokroser i flere år. De gik alle til uden at blomstre, så nu har jeg givet op, men smukke er de :-)
    Kh Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Giv ikke op ! Kast frø alle steder, så fortæller de selv hvor de vil leve og bo og så kan du jo flytte nænsomt rundt på dem. Jeg sender gerne lidt frø til dig , skriv på min mail, hvis du vil vove endnu et forsøg :)

      Slet
  6. Jeg vil elske at have frø, der har boet hos dig :-) Jeg skriver. Tak!

    SvarSlet

ANNONCE