Der findes heldigvis utrolig mange måder at have en have på, og i min optik findes der ikke den perfekte have, for det perfekte afhænger af øjet der ser. Min have er i en evig udvikling, og den eneste retningslinje er, hvad der fryder mit hjerte.


TEKST & FOTO: MIRI, VANDRE BLANDT EGE

Stokrosen får mit hjerte til at banke lidt hurtigere, så den har plads i min have. Her står en helt enkel rosa under mit badeværelsesvindue. Den første blomst sprang ud den 3. juli – ja, sådanne oplysninger er vigtige at gemme, så de skrives ned i min egen havedagbog.

Den rosa trives der under vinduet, lige ved siden af hoveddøren, så nu kan den også nydes inde fra badeværelset. Ikke en dårlig udsigt at nyde, mens du børster dine tænder.

Stokroser får rust, grimme, grimme rustbrune plamager på bladene, så jeg piller dem af og smider dem i skraldespanden, så mine stokroser er opstammede, hvilket giver en sjov silhuet og plads til en sovende kat.

Stokroser gør sig også godt i overdådige buketter.

 

Den kaster gavmildt sine frø overalt, så nye planter dukker op og kan forsigtigt flyttes til nye steder, hvor der lige mangler en stokrose eller to.

En morgen opdagede jeg en særligt svulmende knop.

Og se! I haven bor nu også en brusende fyldt stokrose. Den er voldsomt yndig, minder i sin blomst om den fineste pæon.

Den fyldte skønhed har valgt at bo lige ved ladedøren og det får den så lov til. Der hvor en blomst selv har valgt at gro, vil jeg ikke gå ind og ændre på.

Den fyldte taber sine blomster på en meget yndefuld måde, de ligger der på gårdspladsen og ligner nærmest åkander.

Jeg har mange stokroser, for de trives åbenbart særdeles godt her ved det lille hus i skoven, og det der gror i overflod og får mit hjerte til at frydes, ja, dét er særdeles velkomment. Og mangler du en stokrose eller to, så ved du nu, hvor du kan få dem 🙂

Du kan læse meget mere om Miri og hendes haveliv på bloggen ‘Vandre Blandt Ege’, som du finder lige her. Du kan også læse lidt om hele tanken bag årets gæsteredaktion lige her.