For en rosenelsker som mig var det som at komme i rosenparadis, da vi sidste sommer besøgte David Austins rosenhave i Albrighton i Wolverhampton i England.


TEKST & FOTO: ULLA MOLLIS

Stedet er både et gartneri med salg af roser og matchende stauder og en besøgshave, hvor stort set alle Austinroserne er repræsenteret. En del af dem i flere forskellige bede.

En god idé at tage et katalog i butikken – så har man ligesom styr på facts og kan tilføje sine noter.

Besøgshaven bugner af klatreroser på stativer, de såkaldte “ramblers”. Her er det Minnehaha, som flere læsere sikkert kender.

I bedene er der plantet forskellige stauder som selskabsplanter, og det får bare én til at grifle ned og notere alt hvad man forelsker sig i.

 

Og forelsker sig …. det gør man!

 

Skal det være de pastelfarvede og sarte farver, man skal til at kaste sig over i sin egen have?

 

Grace

Hvad med de purpurfarvede og mørke roser? Som jeg sagde indledningsvis, så er vi i rosenparadisets have og det er bare skønt.

Falstaff
Her er det Falstaffrosen jeg viser, men der var virkelig mange mørke roser i haven.

 

Sæt endelig tid af til flere haverunder i Austins rosenhave. Der er også en dejlig café, hvor man kan nyde frokosten eller blot en kop kaffe.

Snyd heller ikke dig selv for en tur ind i selve plantebutikken. Her hersker en særlig orden. Alle roserne i besøgshaven er nummererede, og her i plantebutikken er roserne igen placeret efter numre, og lige ved siden af er der til inspiration stauder i matchende farver.

 

Det er simpelthen genialt.

Det bedste råd jeg har er at give sig god tid og at være i egen bil – så man kan få lejlighed til at købe nogle med hjem – fristet som man bliver. Over evne.

 
HER ER VI
David Austin Roses
Bowling Green Lane
Albrighton
Wolverhampton
WV7 3HB

Du kan læse meget mere om Ulla’s haveliv på bloggen frkanemone.blogspot.dk, som du finder lige her. Du kan også læse lidt om hele tanken bag årets gæsteredaktion lige her.