Vi er vist mange havefolk, der kniber en stikling eller gren eller nupper et par frø med os, når vi er på ferie udenlands. Jeg inklusive, og i min have vokser nu en storartet og robust Euphorbia.


TEKST & FOTO: MARIANNE

På en tur op i bjergene ved den sydfranske by Saint Georges des Fennulet, snublede jeg bogstaveligt talt over en plante, da jeg skulle hen til kanten for at beundre en af de mange kilder og søer, der findes der – langt nede mellem bjergklinterne. Og jeg har jo på mine ældre dage lært, at jeg skal tage tegn alvorligt, så da denne plante sådan gjorde opmærksom på sig selv, halede jeg den med mig.

Den lå så i vores lejede bil resten af ferien, blev smidt i en avis og plastikpose og kom med flyet hjem igen. Blev glemt i en uges tid eller mere, hvorefter jeg plantede den i et højbed mod syd. Jeg tænkte på, hvordan dens naturlige habitat havde været, og kigger du på dette foto, så får du en fornemmelse af det.

Der gik to år. Så tog den til i vækst, og nu er en enkelt ugleset stængel blevet til en busk på mindst 50 kubikcentimeter. Det må da være et eller andet vink med en vognstang, som jeg stadig ikke har fundet ud af, hvad går ud på – andet end, at det er en utroligt smuk og nem plante.

Dens blade er så lækre og skulpturelle, at jeg vist er blevet fan af endnu en plantegruppe.