Det er altså bare så hyggeligt. Hvis man kan klare alt det med mange mennesker, sjap, brændte mandler, børn, hunde og ristede pølser, Ho ho ho og “jingle bells”, så er det lige noget for dig. Sådan én er jeg ikke.
TEKST & FOTO: MARIANNE SELVIG
Men jeg kan godt nyde et julemarked alligevel. På min måde. Hør her hvordan.
Jeg skal faktisk helst ikke følges med nogen, for så skal jeg både snakke og opleve på én gang, og det er vildt hårdt for en hjerne som min, der tager alt usorteret ind. Men det er altså hyggeligst at dele oplevelsen med en anden, så jeg følges oftest enten med en veninde eller med min mor. Min mand vil hellere klippe alle hækkene på vores lange vej end at tage med.
Derfor foregår alting i et særdeles roligt tempo med mange, mange pauser udenfor markedets område, på markerne, i staldene, på parkeringspladsen mv. Det gør, at jeg kan rumme alle sanseindtrykkene, og dem er der, skal jeg hilse og sige, ualmindeligt mange af. På den hyberjulede måde.
Jeg samler til gengæld på gode kik. Smukke øjeblikke og stemninger. Og dem har jeg fanget en del af gennem tiderne. Se et lille bitte udpluk her.
Ina fra havebloggen “Annas plads” har lavet en linksamling, som dækker Sjælland. Den kan du se her. Bo Bedre har også lavet en liste. Den rummer lidt af hvert og kan ses her. Ellers er du mere end velkommen til at skrive dit eller andres julemarkeder på i kommentarerne. På forhånd tak!
Og så rigtig god fornøjelse rundt på alle markederne.
Det var nogle skønne julekik, tak, Marianne 🙂
PS. jeg er heller ikke til de helt store folkelige julemarkeder, jeg får det simpelthen for varmt !
Velbekomme, søde Anemone! 🙂 For varmt ja også det! (Hvilket i øvrigt tit er tegn på "overload"). Jo jo, jul i afstemte mængder, det kan vi li´!
Jeg elsker at gå på markeder, så tak for inspirationen.
Julemarked på Christania er mit favoritmarked – ikke mindst gåturen på Christianshavn, over Knippelsbro og en tur gennem byen på hjemvejen.
De bedste julemarkeder er dem med små private boder, kunsthåndværk og en lille smule spiseligt. Jeg må simpelthen anbefale den stærke chili købt sidste år på Christiania! Lige gaven til manden, der har alt. Min mand fik sidste år et glas af vores datter og siden er det blevet til mange eksperimenter med egen chilipasta i enhver afskygning.
Hilsen Pia
Hilsen Pia