Det er de glatte fortoves tid. Hvad skal vi bruge, når vi gerne vil passe på hundepoter og planter, men heller ikke vil sætte en medborgers liv og lemmer på spil? Vi kigger på valgmulighederne og taler lidt for og imod. Deltag gerne i debatten.


TEKST & FOTO: MARIANNE

Da jeg skulle ud og skrabe sne forleden, slog det mig, at vi vist ikke havde noget at anvende til at strø ud med bagefter. Vi nåede nemlig ikke at skrabe, inden der var blevet gået og kørt på sneen i indkørslen og på fortovene, så der var ingen vej udenom. Sneen samler sig jo og er ikke til at få ordentligt væk. “Hmmm, salt er ikke så godt”, tænkte jeg ved mig selv. Det er ikke godt for hundepoter og for jordens kvalitet, planterne og alt det levende. Men: Det er ret så effektivt, javel, og det skal det jo altså bare være, hvis man bor på en vej med et fortov, man selv skal passe. For ellers hænger en potentiel menneskelig ulykke og sagsanlæg, forsikringspræmienedgang og alt muligt over dit hoved som en truende faktor. For sæt nu et medmenneske glider på dit fortov og kommer til skade. Sådan noget vil give rigtig dårlig havekarma at have på samvittigheden.

Frem og tilbage tænkte jeg: Vi kan jo håbe, at folk med hund og hundepoter sørger for at skylle saltet af bagefter. Men kunne vi gøre noget andet? Noget, der også er bæredygtigt?

GRUS
Af alternativer er der kattegrus, sand og allerbedst skåret grus. Det er altid anvendeligt – der skal bare nok til! Et tyndt lag strøet over alle flader. Det tager tid, men lader sig gøre, hvis man altså har grus stående eller liggende et eller andet sted. Det er også nemt at feje bort, når Frøken Tø gør sit indtog. Jeg synes faktisk, at det er helt hyggeligt at skulle ud og feje, med lyden af Hr. Solsort på tagryggen og et par pigefnis akkompagneret af rulleskøjtehjul, sådan en forårseftermiddag. Så kan man tage alle bladene, gamle glemte enlige vanter, gennemgumlede sutter og sådanne ting, der af en eller anden grund altid havner under hækken i løbet af vinteren, med i samme hug.

ØKO”SALT”
Som alternativ til grus, kan du bruge det relativt nye produkt, som er økologisk. Det er nogle hvide “korn”, som er ufarligt for planter, dyr og jord. Det står der i hvert fald på posen, og ved et nærmere studie af indholdet, kommer jeg lige til at hviske, at det er lavet af det samme vulkanske materiale som Perlite er. Et meget dyrt produkt, som mange havefolk bruger til at ilte såjord med. Ja, også jorden i dine højbede, krukker og sådanne steder, hvor du vil være ekstra rar ved dine planter. Det er da ikke så dårligt at vide, vel?

HAMP 
Men tilbage til mig, der altså stod og ikke kunne finde resterne fra sidste år. De var såmænd nok røget i bede og potter. Og så var gode råd dyre, for de havde endnu ikke fået det økologiske vidundermiddel i butikkerne. Jeg lod blikket vandre i skuret og det faldt på det strøelse, jeg anvender i hønsehus og -gård. Det er skåret hamp, hampestrøelse, ganske som det, den gode Signe i TV-serien “Arvingerne” gerne vil dyrke på sine marker. Jeg bruger det i hønsegården, fordi det komposterer hurtigere end halm. Mon det kunne bruges?

Op med det i en spand og på med vanten. Det er jo meget meget let og porøst, så det skal strøs på en relativt vindstille dag, for ikke at flyve over til naboerne eller ud på vejen. Men det gik fint, og ved en glatføretest, som jeg udsatte min mand og yngstesønnen for, fremgik det at det var ganske umuligt at bruge som skøjtebane. Med andre ord: Det duede! Oven i købet selvom det sneede igen senere, og vi igen gik på det. Jo jo. Nød lærer rådvild havekvinde at strø med hamp.


Hvad du vælger at anvende er jo helt op til dig selv. Skriv gerne herunder, hvad du bruger – måske har du flere gode alternativer til salt?