En let og nøjsom busk til haven er denne blærespiræa. Den stiller ikke de store krav – blot stil den i sol eller let skygge, så bladenes mørke farve bliver mest intens.


TEKST & FOTO: LONE
Blærespiræa, blærespireaBlærespiræa ‘Diabolo’ vækker opsigt i haven med sin dramatiske mørke farve. Den har meget mørke, lappede blade, hvide blomster og kvitterer efterfølgende med røde frøstande.’Diabolo’ bliver omkring 2-3 meter i højden og trives i både sol og skygge, dog giver megen sollys den smukkeste farve. Så sæt den endelig i fuld sol.

BLÆRESPIRÆA
Physocarpus opulifolius ’Diabolo’

Busken skaber fx dramatik i den hvide have eller dybde i haven med pink og rosa nuancer i blomstringerne. Udover at være skøn i haven er den mørke blærespiræa faktisk også god som fylde i buketter. Så er du til hjemmelavede buketter, er busken bestemt også værd at overveje.Billederne her er taget af busken i juni måned, hvor blomstringen viser sig. Forår samt resten af sommeren er det bladenes farve, der gør busken attraktiv. Er busken ved at blive gammel, og den mørke farve på bladene synes at svækkes, kan der med fordel beskæres, idet de nye grene synes at sætte mørkere blade.

Blærespiræa, blærespirea

Først ved løvfald i efteråret falder de mørke blade til jorden, og busken står herefter nøgen, indtil foråret starter havesæsonen igen.

Blærespiræa, blærespirea

FAKTA
NAVNPhysocarpus opulifolius ’Diabolo’
DANSK NAVN: Mørk blærespiræa
LYSFORHOLD: Sol eller let skygge
HÅRDFØR: Ja
JORDBUND: Alm. havejord
VÆKST: Opret busk med stive grene
STØRRELSE: 200-300 cm i højde og bredde
BLOMSTRING: Hvide/cremefarvede blomsterklaser i juni/juli
ANVENDELSE: I bede eller som del af busketter