På havefolket.com anmelder vi henover året de bøger, som vi finder er interessante for havefolket. Det kan være alt om haver, potteplanter, biavl, økologisk dyrkning, havedesign, madlavning mv.


REDAKTIONEN

Herunder finder du en liste over 10 af de bøger, som vi har taget et nærmere kig på her i 2015. Vil du vide mere om en af bøgerne, skal du blot klikke på billedet – så kommer du videre til vores vurdering af bogen. Har du selv læst en eller flere af dem, må du meget gerne lægge dine kommentarer til den enkelte bog under anmeldelsen, så fremtidige læsere også har dine besyv med før de køber en af bøgerne.

H A V E B Ø G E R

HAVEELSKERNES HAVER
Læser man haveblogs, så kender man Eva Evigglade og hendes søde og personlige have. Man kender også hendes eklatante talent for fotografi og passion for kruseduller. Nu debuterer hun med en bog fra Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, og den ligger her på mit bord. Gudskelov!

EN NY BOG OM POTTEPLANTER
For nylig var der en erfaren mand i planteskoleverdenen der fortalte mig om hvordan unge mennesker i dag ikke køber potteplanter. Grangiveligt pga. at de var bange for at de gik ud. Måske er det denne tendens, som Malin Hidesäter prøver at udfordre.

SKÆREHAVEN
Der er skrevet en del bøger om blomster til at klippe ind til dekoration og vase. Her er en bog, der kommer godt rundt om alt det, du har brug for. Og det bedste af det hele: Hun deler ud af sine erfaringer. Skønt, lige hvad havefolk har brug for!

 

BRUG BLOMSTEN
Hvis man har et blomsterbarn indeni, så elsker man bare at “lege” med blomster. Og det er der vist rigtigt mange havefolk, der gør, er det ikke rigtigt? Her er bogen, der på moderne, fristende og inspirerende vis giver dig et (blomster)hav af idéer.

 

NATURDAGBOG AF EN ENGELSK DAME
Så blev en af mine absolutte yndlingsnaturbøger genudgivet. Det drejer sig om “Naturdagbog af en engelsk dame”, skrevet i 1906. På min reol har den stået siden den blev oversat til dansk i 1977, da min mor forærede mig den. Og jeg nyder den lige så meget nu, som jeg gjorde da jeg var de der 13-14 år gammel. Se med i anmeldelsen her og find dig en bog for livet.

K O G E B Ø G E R

NOMA – NORDISK MAD
Kan du forestille dig at lave en række madeksperimenter med konsekvens for vores opfattelse af tid og rum? Det spørger kunstneren Olafur Eliasson kokken René Redzepi om i forbindelse med det årligt tilbagevendende arrangement; Life and space, et laboratorium for kunstnere og designere, der holdes i Eliassons atelier i Berlin.

My new roots

MY NEW ROOTS
En ny og ret interessant kogebog kom på markedet i forsommeren. Nemlig denne “My New Roots” fra den danskboende blogger Sarah Britton.

K R E A T I V I T E T

CLAUS DALBYS FORÅR
Mens vi venter på, at vores egne haver skal eksplodere i et veritabelt blomsterflor kan vi få stillet vores “blomstersult” med Claus Dalbys nye bog, “Claus Dalbys Forår”.

KREATIVT GENBRUG – IDEER TIL HAVEN
Når man som Nina Ewald besøger masser af haver – både de virkelige og dem, man kan se på internettet – er der en rigdom af inspiration at hente. Det har hun gjort og nu heldigvis også videreformidlet dem i en ny bog om tidens trend: Genbrug og kreative løsninger af gammelt skrammel. Recycling og upcycling. Alt sammen til haven.

DEN HEMMELIGE HAVE OG FORTRYLLEDE SKOV
I maj måned udkom malebogen “Den hemmelige have”. Kort efter – midt i juni – udkom efterfølgeren ’”Den fortryllede skov”. Bøgerne rummer de unikke universer tegnet af skotske Johanna Basford, og har man en kreativ åre, så er bøgerne de perfekte redskaber til timer af rekreation.

CLAUS DALBYS HVIDE JUL
Julen kommer, hvad enten vi vil det eller ej, og hvis det går lidt trægt med at komme i julestemning, er Claus Dalbys nye bog “Hvid jul” en rigtig dejlig inspirationskilde.