ANNONCE

fredag den 4. december 2015

HYGGE VED HOVEDDØREN

JULEKALENDER

Især ved juletid er det dejligt med en hyggelig velkomst ved hoveddøren. Det gør at gæsterne føler sig endnu mere velkomne, og at der er noget smukt at kigge på, mens de venter på at bliver lukket ind!

TEKST: LENE
FOTO: MARIANNE OG LENE




Noget af det første, der bliver gjort her i huset i starten af december, er at sætte juletræskæderne op, og dernæst kommer så turen til området ved hoveddøren.

Året rundt står der en halv whiskytønde med efeu, pletter i luften og husfred. Området ved hoveddøren får kun sol et par timer om morgenen, og de nævnte planter trives rigtig godt i det, for det meste, skyggefulde område. Derfor nænner jeg ikke at grave nogle af planterne op for at sætte juletræer eller andet i.

I år har jeg derfor dækket bunden med masser af kogler, og har også hængt en gren med smukke kogler op på hegnet.




På hegnet hænger en krog, der er malet sort som hegnet, så det er nemt at få pyntet op i en fart. Nogle år hænger der en krans, men i år er det så en hel gren.

En stor lanterne med et kæmpe lys sættes ved siden af, og det er så det. Jeg er vild med det enkle, men vil dog ikke afvise, at der kan komme lidt mere til, efterhånden som vi nærmer os jul.





8 kommentarer:

  1. .... hvem der bare havde en halv whiskytønde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ikke det værste man har :)

      Slet
  2. Ja halve whiskytønder er super. Men de gamle meget gamle gryder jeg har er nu heller ikke at kimse af. I december fyldt med diverse grønne grene og kogler. Som du siger det enkle er ofte det smukkeste.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Det lyder også lækkert med gamle gryder. Er de af jern eller metal?

      Slet
    2. Lige som de skal være :)

      Slet
  3. Det er enkelt og flot. God ide at dække med kogler, og det gør sig godt, at der er brugt rigtig mange.
    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Jeg havde gemt rigtig mange kogler fra foregående år, så det var jo ingen sag hurtigt at lægge dem på.

      Slet

ANNONCE