ANNONCE

mandag den 7. december 2015

2015 ER ET KOGLEÅR

JULEKALENDER

Nåletræerne bugner af kogler i år og det giver masser af muligheder for at lave nogle skønne dekorationer! 
TEKST & FOTO: MARIANNE 









Efter to somre i årene 2013 og 2014, som har været varme og tørre, gør nåletræerne sig klar til at formere sig. De afkoder tørken, som at nu er der ikke ret meget mere væde til rådighed og derfor er det på tide at sikre artens overlevelse. Derfor sætter de kogler i massive mængder i år.

De erhvervsgartnere, der lever af at sælge pyntegrønt er nedtrykte. De mener ikke at de kan sælge deres grønt til julens dekorationer, når der er så mange kogler på grenene. Mon ikke vi havefolk ser anderledes på det? Hvorfor købe kogler i dyre domme, når de allerede sidder på grenene?

Når vi kigger rundt i haverne og på gader og stræder, er det tydeligt, især på thuja, gran og ceder. Smukt er det, men på visse træer er der så mange kogler, at det ser ud som om, at træet rent faktisk allerede er gået ud.

Spændende bliver det at se, om de vitterligt gør det. Med denne sommers regnmængder og relativt kølige temperaturer, skulle de have fået væde nok til at klare skærene.

Har du en have med nåletræerne bugnende af kogler, så gå ud og klip. I mange år har det næsten kun været gran, der blev anvendt som "pyntegrønt", men hvis du tager et kig i interiørmagasinerne, så bliver det tydeligt, at mulighederne er mange flere.

Thuja, taks, ceder, fyr, dværgfyr, lærk (uden grønt, for den fælder) og mange flere. Grib saksen snart, og gå ud og "klip ind" til vinterens og julens dekorationer! Med eller uden kogler.


Læs mere: 

TØR KOGLER I OVNEN
I mange år har jeg kun sanket kogler om sommeren. Der var de smukke tørre og udfoldede. Men selvom de er lukket helt sammen og våde, kan du sagtens samle alligevel. Lær her, hvordan du tørrer dem.
STEDSEGRØNT TIL DEKORATION 
Når du tænker stedsegrønne ind i haverummene, kan du også prøve at tænke juledekorationer, eller dekorationer i det hele taget.




TEMA: STEDSEGRØNNE
Læs her et helt tema om stedsegrønne i haven, hvor vi giver lidt inspiration til brug af de stedsegrønne; både i staudebedet og som solitære – og ikke mindst til dekoration.  

2 kommentarer:

  1. Ja mon ikke. Jeg havde ellers sparet på mine lærkekogler. Men her nu i sneen er der væltet et stort lærketræ med rod og det hele i vores "skov". Og med kogler i massevis på. Og elletræerne har knækket en masse grene af med kogler. Dem har jeg ellers ikke kunnet nå i årevis. Så nu samler jeg koglegrene som en lille hamster. Der skal jo være til næste år osse .
    mange hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, det er da en god idé, Gunvor. I det hele taget er der jo efter storm og snefald masser af materiale til dekotationer af alle mulige slags rundt om i skove, parker og anlæg. Jeg spørger tit gartnerne om jeg må tage noget. Men vi ER jo samlere, vi kvinder, ved du nok.

      Slet

ANNONCE