Kan du huske, hvordan det er at få et spædbarn til endelig at falde i søvn? Du elsker det lille nor, du er vild med at opdage nye sider, at høre nye lyde, du nyder dets duft, dets selskab, alt det, barnet har at byde på. Alt det, der er i vente. Men når det så sover, når der er ro i lejren, så føler du en veltilfredshed, en velsignet fred i sjælen, som ikke kan sammenlignes med noget. Det skulle lige være vinter i haven.


TEKST & FOTO: MARIANNE

For selvom jeg inderligt elsker udelivet, havelivet og alt det levende derude, så er det så velsignet at kunne lukke og slukke, om jeg så må sige. At vinteren faktisk gør én på det nærmeste arbejdsløs. Mange, der har tung lerjord i deres haver ved godt, at de først kan komme ordentlig i gang midt eller måske endda sidst i marts. Alle os andre, vi kan måske godt, når bare der ikke er frost i jorden, men venter lidt. Skutter os. Er havegartnere i læsestolen og ved iPad’en, mobilen og pc’en.

Af og til tager vi vores frø frem. Dimser lidt med dem. Eller tager blok og blyant frem, bladrer i de forrige års havenotater, går ture derude og ser for det indre blik. Alt muligt. Drømmer og forestiller sig og planlægger.

Uhhhhh, jeg elsker faktisk den tid, hvor der er ro i lejren. Hvor jeg kan få lov til at blive eftertænksom, være langsom og ikke rigtigt få noget fra hånden.

Det er nok derfor jeg får sparet så megen haveenergi sammen, at jeg spæner ud ved det første fuglepip i februar eller marts, danser omkring erantisserne og finder såjord og spirepotter, varmeplader og
minidrivhuse frem. Men indtil da – indtil den tid, hvor foråret begynder at røre på sig, skal der gå rigtigt mange dejlige timer med at se ud af vinduerne, drømme og glæde sig.

Bare vent! 14 dage eller måske en måned efter jul, så kommer utålmodigheden anstigende. Og det er dér, det er godt at have noget “havenoget” at rive i. Et eller andet. At lave smukke postkort, skrive et blogindlæg, læse om en helt bestemt urt, plante, træ eller om 3. gangsafgrøder i bedene.

Der er nok at tage af. Mængden af havelitteratur stiger og stiger. Heldigvis for det, når nu man kan stort set alle hyldemetrene på bibliotekets udlånshylder udenad. Bibliotek! Ja, for filen da! Det skal da også besøges! Der er virkelig meget at gøre oppe i hovedet ude i haven om vinteren. Herligt og Gudskelov. Som at være “gravid igen” – så bliver der planlagt og glædet sig.

For et nyt haveår bringer altid noget med sig, som vi ikke kan planlægge os ud af. Noget, vi ikke ved noget om. Noget, der overrasker os. Og som Tor Nørretranders siger: Det er glæden, der er den største glæde. Den man mærker, når man glæder sig.