I staudebedet er det gunstigt for det overordnede indtryk at kombinere planter med forskellige grafiske udtryk. Leder du efter gode hvide spir, der er lette at opdyrke fra frø, så tag endelig et kig på den hvide anisisop.
TEKST & FOTO: LONE
HVID ANISISOP
Agastache foeniculum ‘Alba’
Egentlig hører planten måske til i krydderurtehaven, men rent grafisk har den en smuk effekt i staudebedet, da de oprette stængler står flot hele året, og de er smukke fra udspring med 10-15 cm hvide blomster og fine mintgrønne frøhoveder, der følger efter. I efteråret står planten tilbage med brune frøkapsler, der ligeledes er særdeles dekorative.
Planten kan fryse helt væk om vinteren. Især de første år er den lidt sårbar. Men der vil ofte komme nye planter fra frø hvor den stod. Og som oftest vil den overvintre. Men bemærk, at den kan være ret sent igang med at danne synligt plantemateriale i foråret, så det handler om at have lidt tålmodighed. Den skal nok komme.
At den får en højde på op til én meter er også ret flot i staudebedene. Og det lidt vilde udtryk gør sig godt i både præriebede og mere klassiske danske grøftekantslignende bede – som en let naboplante til fx solhat.
Planten formerer sig ivrigt via frø, men den er let at luge væk, hvis man ønsker at begrænse bestanden. Ønsker du at forhindre selvsåningen kan du fjerne frøstandene efter afblomstring, men det er nu lidt synd, for de står så flot i efterårets staudebede.
Jeg har i flere år haft krukker stående i bedet omkring den med citrusplanter og de har til al held samlet en del frø fra planten, der udvikler sig næste forår til fine små planter, der let plantes ud. Og på den måde sikrer jeg udvikling af bestanden, selvom den ikke formerer sig ideelt i vores lidt tunge lerjord. Vil man være helt sikker, kan man tage frø efter afblomstring og selv så planten igen fra frø i marts-maj.
Anisisop ‘Alba’ lugter lidt af mynte og går derfor også under navnet indianermynte.
Skøn plante som har en lang sæson. Mine står ind til videre i krukker og sår sig helt utrolig flittigt, derfor har jeg været lidt tilbageholdende med at lukke planterne ud i bedene – måske bliver det til foråret at modet kommer, for indianermynte (specielt den hvide) er kommet for at blive.
Har iøvrigt erhvervet mine planter fra stiklinger hos Camilla Plum, engang jeg gennem Havefolket vandt et besøg;0)
Dejlig artikel forleden om havens sundhedsfremmende egenskaber – og godt nytår til jer alle!
Hilsen Pia
Jeg har været sådan lidt bo bob med hensyn til indianermynte. Jeg syntes den er flor rent grafisk på de billeder jeg har set,, men jeg fik engang nogle frø, og de planter jeg fik ud af dem, stank simpelthen. De lignede mistænkeligt en ukrudsplante som der stod flere steder i grøftekanterne. Så med en klemme på næsen blev de luget hårdt og brutalt op.
Måske skulle jeg starte med en færdig købt plante , der kan jeg jo lugte mig frem til planter der er til at have med at gøre.
mange hilsner Gunvor
Skægt så forskellig smag er, for jeg spiser mine i krydderurteblandinger. Især sammen med fransk estragon er den god;0)
Jeg har heller aldrig tænkt over at den skulle lugte slemt 🙂 Den lugter jo blandt andet af anis – en dejlig lugt, synes jeg. Måske du har haft fat i en særlig type, Gunvor?
En favorit hos mig! Min man bara älskar den smoothien!
Synd att ni lagt ner tryck av tidningen. Jag köper den när jag är i Köpenhamn eller Kastrup, och tycker mycket om den. Har inte hittat den i Sverige. Me så bra at ni finns kvar på nätet!
Ja – det er altså lidt en skam. Det synes jeg også. Men omvendt så må jeg bekende, at jeg jo ikke kan bidrage i disse måneder, hvor jeg er på barsel. Og så er det et tungt slæb for de andre tre 🙂 Måske vi kommer igen en gang? Det kunne være skønt!
Men skønt at høre, at du var glad for magasinet – det er altid dejligt at høre 🙂